Lægemiddelstyrelsen er økonomisk afhængig af industrien

De fleste danskere tror formentlig, at Lægemiddelstyrelsen er en statslig og kommercielt uafhængig styrelse ligesom andre offentlige styrelser. Dette er dog ingenlunde tilfældet.

Lægemiddelstyrelsen skriver om sig selv på styrelsens hjemmeside:

“Lægemiddelstyrelsen er en offentlig myndighed, der overvejende er finansieret gennem gebyrer og afgifter fra medicinalindustrien.”

Lad os se nærmere på Lægemiddelstyrelsens regnskab, som det fremgår deres seneste årsrapport. Sådan var Lægemiddelstyrelsens indtægter fordelt:

Det ekstra tilskud fra Staten i 2020 er tilsyneladende især gået til medicinalindustrien til indkøb af nødmedicin til coronaen. På trods af den stigning, så er det fortsat gebyrer og eksternt salg, der er den største indtægtspost i denne “statslige” virksomhed. At en virksomhed er “statslig” betyder noget helt andet i dag end før i tiden, nu da public/private-partnerskab er blevet den nye trend, som coronaen har sat turbo på.

Den nuværende økonomiske organisering af Lægemiddelstyrelsen svarer til, hvis man lod politiets indtægter komme fra gebyrer og eksternt salg til kriminelle. Det ville reducere politiets motivation for at bekæmpe kriminalitet, da man jo ikke vil save den gren over, som man selv sidder på. Samarbejdet mellem Lægemiddelstyrelsen og medicinalindustrien minder om samarbejdet mellem politiet og mafiaen i visse lande.

Det er rimeligt, at medicinalindustrien skal betale afgifter, men det er svært at se, hvorfor pengene skal gå så direkte til den instans, der burde kontrollere dem. Det svarer til, hvis vi lod rocker- og indvandrerbanderne finansiere politiets løn. Der burde være vandtætte, økonomiske skodder mellem de to parter.