Kategorier
Åbent brev Indlæg

Åbent brev til FET og PET: Tilbud om samarbejde

Til Forsvarets Efterretningstjeneste (fe-myn@fe-ddis.dk) og Politiets Efterretningstjeneste (pet@pet.dk)

Som I formentlig allerede ved, så er jeg dybt involveret i den coronarelaterede frihedsbevægelse i Danmark.

Jeg begynder snart at udsende et nyhedsbrev til udvalgte nøglepersoner og gruppeledere i frihedsbevægelsen. I det vil jeg rådgive om strategi, kommunikation og koordinering i, hvad jeg opfatter som det globale folks frihedskamp mod en mikroskopisk global elite. Det er tredje verdenskrig, og denne gang er krigen vertikal. Hvis vi taber denne krig, så har vi tabt vores frihed for evigt.

Jeg ser soldaterne ansat i Forsvaret og politibetjentene ansat i Dansk Politi som særdeles vigtige i at forsvare Folket mod det igangværende, fortsatte forsøg på at fjerne vores frihedsrettigheder. Situationen lige nu opfatter jeg som stilhed før storm. Dette baserer jeg på efterretninger fra udlandet, hvor der bl.a. er indført de facto politistat i Australien. Jeg frygter, at vi går en meget mørk vinter i møde.

Jeg vil med denne henvendelse tilbyde mig som samarbejdspartner og informatør for FET og PET. Dette i fuld åbenhed for alle mine kontakter i frihedsbevægelsen. Helt konkret vil jeg tilbyde jer at komme på mailinglisten, så I kan følge med i, hvad der foregår fra min side. Jeg vil helst have en konkret person fra FET og en anden konkret person fra PET som mine kontakter. Altså kontakter til menige agenter, levende mennesker, og ikke til ledelsen af FET og PET, som jeg frygter allerede er blevet besat af Fjenden.

Dette er IKKE en joke. Det er dybt alvorligt ment.

I kan kontakte mig på mail (perbraendgaard@protonmail.com) eller tlf. 26 25 20 10.

PS: Nyhedsbrevet udsendes via e-mail med alle modtagere på blind copy. Modtagerlisten og kontaktoplysninger vil ikke blive offentliggjort og ej heller delt med andre på listen.

PPS: Med henvisning til Grundlovens § 81 gør jeg med denne henvendelse, hvad jeg opfatter som min borgerpligt.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading