Masseformation: Psykologien bag coronaens massehypnose

Gæsteindlæg af psykolog Susanne Wich

Masseformation har at gøre med dannelse af masserne. Altså: Hvordan danner/former man en masse. I dette tilfælde en folkemasse.

Jeg er i dette skriv stærkt inspireret af professer i psykoanalyse ved universitet i Gent – Mattias Desmet, efter at have hørt Reiner Füllmichs interview af ham i forbindelse med afsløringen af coronanarrativet. (Kan anbefales – men blev desværre allerede censureret på YT inden hele seancen var færdig)

Her gennemgås hvordan masserne reagerer under en krise, og hvordan magthaverne kan udnytte dette til at nå deres egne mål.

Sådan manipulerer man med en befolkning

Hvilke forudsætninger skal der til for at kunne manipulere med en befolkningsgruppe?
Desmet’s bud på dette er, at disse 4 faktorer skal være til stede:

  1. Social isolation (hvilket vi så allerede i starten af corona)
  2. Manglende mening (hvilket bl.a. kan skabes gennem gaslighting og stress)
  3. Generaliseret og fritflydende angst, der får en retning (mediernes skræmmekampagner)
  4. Utilfredshed med livssituation (f.eks. arbejde, ægteskab, livsindhold osv.)

Hvis disse faktorer er til stede, gør det at befolkningen er til falds for at reagere med angst på en krise og derefter ønske nogle stærke ledere til at præsentere løsningen, uanset hvad omkostningerne er (problem – reaktion – løsning), hvilket åbner op for muligheden for, at manipulere befolkningen derhen, hvor magthaverne ønsker den.

Udover Desmets 4 bud vil jeg yderligere tilføje, at den indstilling befolkningen har til staten, inden krisen indtræffer, også kan være medvirkende til, om de køber “narrativet” eller ej.

De mennesker som har stor tiltro til, at staten vil dem det bedste og selvfølgelig altid handler i befolkningens interesse, er selvsagt mere tilbøjelige til at tage mediernes og statens informationer for gode varer, mens de mennesker der tidligere har oplevet staten som modspiller i stedet for medspiller, er tilbøjelige til at være kritiske ift. det, der kommer fra den kant.

Der er op gennem historien set mange eksempler på stater og regeringer, der ikke har handlet i borgernes interesse, men dette glemmes ofte i en situation, hvor mennesker bare vil have stærke ledere, der redder dem, og hvor de vil gøre hvad som helst for at komme til at føle sig trygge igen.

Coronaen giver den generaliserede angst et objekt

Når krisen opstår, bliver der mulighed for, at det enkelte individ kan rette sin generaliserede angst hen mod et objekt (f.eks. Corona) og derved kan identificere “fjenden”, hvilket er en forudsætning for, at der kan handles og når løsningen samtidig præsenteres (afstand, mundbind, test, isolation osv), bliver det lettere at få solgt narrativet, selvom individet må ofre sin frihed, for at blive tryg igen. Dette kan betegnes som den sikkerhedsadfærd, som magthaverne præsenterer for folket og som folket villigt køber, for at slippe for det ubehag en angsttilstand giver. (Angst er en af de mest ubehagelige følelser der findes).

Ydermere skabes en fælles fjende (sygdommen), som samler dem, der oplevede den tidligere generaliserede angst, i et fællesskab, hvor “vi alle er i samme båd” og skal vise “samfundssind” for at bekæmpe denne fjende. Dette giver en følelse af mening og sammenhold, som de implicerede mere eller mindre bevidst, måske altid har savnet.

Det er almindelig kendt at ydre fjender giver mere sammenhold på de indre linier. Her er fjenden bare en sygdom og magthaverne samler folket om en heroiske kamp mod denne sygdom, hvorved der opstår et nyt socialt bånd, sat i værk af dem, der “skal passe på mig”. En massiv kollektiv samhørighed, som skaber “mental toxication” hvilket skaber en hypnotisk tilstand – masseformation. Herefter betyder det ikke noget om narrativet er sandt eller falsk. Det der betyder noget, er det der leder op til “mental toxication” og derfor fortsætter individet med at støtte narrativet, selvom fakta viser noget andet. Når individet er fuldt fokuseret på narrativet pga. masseformation/hypnotisk tilstand, kan man tage alt fra dem, uden at de hæfter sig ved det, fordi de kun er fokuseret på een ting – nemlig narrativet.

Individet fokuserer kun på coronaofre – uden at lægge vægt på alle de katastrofale følger der kommer af restriktioner og indgreb.

Individet fokuserer kun på coronaofre – uden at lægge vægt på alle de katastrofale følger der kommer af restriktioner og indgreb. De er ikke i stand til at have empati for alle dem, der har lidt under lockdowns – f.eks. dem der ikke har kunnet få behandling på sygehusene, eller har mistet deres erhverv, eller de gamle, der er blevet isoleret, børnene der har lidt ved at være isolerede og udsat for konstant testning, de unge der har måttet lide store afsavn, dem der bliver udskammet og censureret. Det er dette, der gør det så svært at ændre, idet individet ikke ønsker at komme tilbage til det smertelige stadie med fritflydende, generaliseret angst, som det var i før krisen og det skaber en “blind plet”.

Det der sker i totalitære samfund er, at individer bliver intolerante overfor dissonerende stemmer. Hvis nogen fortæller en anden historie, som kan udfordre narrativet, skaber det vrede og ubehag, fordi individet bliver konfronteret med dets angst og utilfredshed, hvilket forskydes til at blive rettet mod dem, der formaster sig til at tale mod narrativet. Mens de viser stor tolerance overfor magthaverne og medierne, som udtrykker narrativet. Magthaverne og medierne kan fortsætte med at lyve, manipulere og bryde loven, og masserne vil fortsætte med at undskylde dem og bære over med dem og bagatellisere overgrebene, fordi masserne oplever, at de gør det for deres skyld og det vil være utrygt at angribe den instans, som beskytter dem.

20-30 % gennemskuer bedraget og siger det højt

Hvad er det, der gør, at nogen bliver “hypnotiseret” og andre ikke?
Det er kun 30%, der bliver fanget i massehypnose. 35-40% ønsker ikke at udtale sig af angst for konsekvenser – dvs. at 70% holder mund. 20-30% tror ikke på narrativet og siger det også højt. Forskningen viser, at 30 % falder helt for propagandaen, 40 % tvivler og 30 % er kritiske. (Kilde: Solomon Asch)

De to grupper kan bestå af meget forskellige individer og måske handler det om, hvordan det enkelte individ etablerer psykologisk stabilitet. Nogle gør det ved at følge gruppen, andre ved at udforske, hvad der er mening og rimeligt for dem og give udtryk for det.

Måske kan den kritiske gruppe beskrives som dem, der har et stort ønske om frihed, lægger vægt på retfærdighed, ønsker at hjælpe andre uden at ofre sin egen integritet, ikke nødvendigvis tror på autoriteterne, ikke er konfliktsky, kan reflektere bredere over sin egen og verdens situation, har brug for at forstå mening, tror på mennesket og naturen.

Den anden gruppe kunne man kalde “kollektivisterne”, der er bange for at falde udenfor normen og mener, at man hjælper sig selv og andre ved at ofre sig for fællesskabet, de tror endvidere på at autoriteterne vil een det bedste og måske er de også konfliktsky.

Der er ting der tyder på, at jo højere uddannet man er, jo mere er man i fare for at blive manipuleret af masseformation.

Der er ting der tyder på, at jo højere uddannet man er, jo mere er man i fare for at blive manipuleret af masseformation. Givetvis pga. tilpasning til uddannelsessystemet og angst for at blive skadet på karrieren og omdømmet, hvis man ikke følger trop ift. magthavernes narrativ.

Hvordan tackler vi så dette?

  • Vi må til stadighed gøre opmærksom på, at der ikke behøves en virus for at skabe sociale bånd – at der er andre veje.
  • Vi må vedblive med at tale vores sandhed offentligt og i sammenhænge, hvor det giver mening, så vi undgår at masseformationen bliver for dyb hos de 30%.
  • Vi må nå andre mennesker på det følelsesmæssige plan og undgå splitting.
  • Der er nok ikke nogle kortsigtede løsninger – det er det lange seje træk.
  • Humor er en god indfaldsvinkel til at sætte tingene i relief og skabe en distance til autoriteterne.
  • Venlighed og forsigtighed, samt udvise det gode og frie liv, så andre ønsker at leve på samme måde.
  • På den lange bane må vi lave et samfund, som ikke gør mennesker angste og utilfredse og dermed til fals for stærke autoriteter.
  • Vi må overbevise folk om, at livet er meningsfuldt og mennesket værdifuldt – “Du er værdifuld i dig selv”
  • Give folk en tro på at de naturlige processer er healende og at naturen er en medspiller, hvis vi forstår den og ikke en modspiller.

Følg Susanne Wich på Facebook

Susanne Wichs psykologpraksis på Fyn

Tilmeld
Besked om
2 Comments
ældste
nyeste flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments
Hanne Larsen
Hanne Larsen
tirsdag, 21 september 2021, 11:40 11:40

Hvor er det sandt i min verden det hun siger Susanne Wich 👍
Tak for det 🙏
Knus og kram 😘💜
Hanne