Kategorier
Den Politiske Blog Frihedspressen Indlæg

Sammenhold øger overlevelsen i den totalitære stat

Jeg vil anbefale alle frihedselskere at begynde at samle sig nu i lokale samfund. Det kan gå hen og blive nødvendigt for at overleve fysisk, mentalt, socialt og økonomisk i den kommende vinter.

Hvis mange af dine kontakter primært er fra sociale medier, så er det nu, du skal samle kontaktoplysninger til den virkelige verden i form af adresser, telefonnumre og e-mail-adresser.

Det er også nu, du skal overveje, om det er blevet tid til bofællesskab med andre frihedselskere. Eller blot en base hos en i lokalsamfundet, hvor man kan mødes, når nettet strammer til.

Jeg forventer, at vi får australske tilstande i Danmark efter den 16. november.

Jeg forventer, at perioden 17. november til 1. januar vil stå i propagandaens tegn i pressen kulminerende i dronningens og statsministerens nytårstaler.

Jeg forventer, at epidemiloven træder i kraft igen til januar med lockdown, udgangsforbud, mundbind og coronapas.

Jeg forventer en gradvis indførelse af krav om coronapas til flere og flere jobs og bygninger m.v.

Det har intet med sundhed at gøre. Det handler udelukkende om at indføre en totalitær stat. Dette skal vi selvfølgelig modarbejde så effektivt som muligt, så det gælder om at få hjemmefronten på plads nu. Vi skal kunne overleve med meget begrænset indtægt fra arbejde eller overførselsindkomst, da jeg forventer, at det også bliver et krav med vaccinepas for at modtage penge i den totalitære stat.

Jeg er selv begyndt at etablere mit eget lille community med base i min lejlighed på Østerbro i København. Foreløbigt blot et sted, hvor man kan komme, hvis nettet pludselig går ned, eller de finder på at angribe vores frihed på andre måder.

Basen kan konkret være et sted, hvor man mødes fast en gang på ugen på et fast tidspunkt. Gerne også selvom der ikke er nogen særlig panik, men især hvis der pludselig sker noget vildt, så ved man, hvor man har et sted at søge tilflugt hos ligesindede. Det er jo ganske ulideligt og mentalt sundhedsskadeligt at være sammen med mennesker, der tror på propagandaen i sådan en tid.

Det er krig, og vi overgiver os ikke!


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
4
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading