Cannabis skal være lovlig – og bruges mod covid-19

Jeg vil meget gerne arbejde for, at cannabis bliver gjort lovlig i København. Vi kan starte med en forsøgsordning, men målet må være, at cannabis skal være permanent lovligt i hele landet.

Der er efterhånden mange gode eksempler ude i verden på, hvordan man i praksis kan administrere legalisering af cannabis, bl.a. fra USA, Canada og Portugal.

Forskning har vist, at cannabis er langt mindre skadeligt både for den enkelte og for samfundet end bl.a. alkohol og tobaksrygning. Det giver rent sundhedsmæssigt derfor ikke mening, at cannabis fortsat skal være ulovligt, hvis alkohol og tobak fortsat skal være lovligt.

Det har aldrig været sundhedsmæssige aspekter, der har været den reelle grund til, at cannabis blev gjort ulovligt. Det har altid været politisk, da man ved at forbyde cannabis har kunnet kriminalisere en stor gruppe mennesker, der ønsker en alternativ livsform og et helt andet samfund.

Hvis vi accepterer den løsslupne holdning, at f.eks. Pfizer lovligt og uden risiko kan sælge og markedsføre, med staten som mellemhandler, udokumenterede og risikable vacciner mod covid-19, så er det helt urimeligt at fastholde cannabis som et ulovligt stof. Cannabis er faktisk slet ikke et “stof”, men en plante.

Det kan således diskuteres, hvorvidt covid-19 skyldes infektion med coronavirus eller mangel på cannabis.

Det er rigtigt, at cannabis påvirker sindstilstanden, men det må være op til den enkelte selv at vælge, om man ønsker at være i den sindstilstand eller ej. Cannabis er selvfølgelig farligt for det herskende system, da ud-af-boksen-tænkningen gør det lettere at gennemskue den propaganda og de bedrag, som det nuværende samfund og livet i hamsterhjulet er baseret på. Det er ikke tilfældigt, at cannabis fortsat er ulovligt på trods af den videnskabelige dokumentation for sikkerhed samt de sundhedsmæssige potentialer ved bevidst brug af cannabis.

OBC: Oplysning til Borgerne om Cannabis

Legalisering af cannabis skal følges op af en nuanceret, faktabaseret oplysning til borgerne om cannabis (OBC). Vi skal stadigvæk være opmærksom på, at cannabis kan blive misbrugt, men det kan covid-19-vaccinerne eksempelvis også.

Apropos covid-19, så har cannabis en meget stærk antiinflammatorisk virkning, der teoretisk set kan modvirke covid-19. Det kan således diskuteres, hvorvidt covid-19 skyldes infektion med coronavirus eller mangel på cannabis. Covid-19 kan selvfølgelig også skyldes mangel på D-vitamin. Cannabis er trods alt ikke et essentielt næringsstof, selvom hjernen er udstyret med receptorer (cannabinoid-receptorer) specifikt for de aktive stoffer i cannabis (cannabinoider), hvilket kunne tyde på, at vores hjerner er beregnet til at indtage denne plante.

Det skal både være lovligt at bruge, besidde, købe, sælge, producere og dyrke cannabis. Der skal fortsat slås hårdt ned på producenter, der sælger urene hash-produkter, dvs. hvor harpiksen fra cannabisplanten er blandt med al mulig sundhedsskadelig junk.

Tilmeld
Besked om
1 Comment
ældste
nyeste flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments
Eva Mortensen
Eva Mortensen
onsdag, 13 oktober 2021, 7:59 07:59

Det var interessant og spændende at stillel cannabis op mod vaccinen mod covid 18. Jeg gad gerne ryge en joint med dig 😃😃