Jeg er blevet udsat for telefonisk hash-chikane

En pære dansk talende mand har lige ringet til mig fra hemmeligt nummer.

Her er en afskrift af vores samtale:

  • Manden: – Jeg er en af dine naboer, og det lugter af hash ud af din lejlighed.
  • Mig: – Jeg ryger ikke hash.
  • Manden: – Vil du ikke nok holde op med at ryge hash. Det lugter altså over det hele i ejendommen.
  • Mig: – Jeg ryger ikke hash.
  • Manden: – Vil du dække dine døre til, så du ikke generer os naboer med din hashrygning?
  • Mig: – Jeg ryger som sagt ikke hash. Hvad hedder du? Hvor bor du? Alle mine naboer er udlændinge, så det er mærkeligt, at du er så god til at tale dansk?
  • [Manden afbrød samtalen]

Hvis nogen er interesseret, så kan jeg fortælle, at jeg damper ANDRE dele af cannabisplanten end harpiksen (den tørrede harpiks = hash). Det lugter helt anderledes og nærmest slet ikke. Det er i øvrigt kombinationen af hash og tobak, der lugter så karakteristisk, og jeg bruger slet ikke tobak.

Hvis folk vil ringe og chikanere mig, så synes jeg i det mindste, at de skal sætte sig lidt ind i emnet inden. Jeg kan evt. tilbyde en efteruddannelseskursus for chikanister.

Tillad mig i øvrigt at minde om Grundloven:

§ 72
Boligen er ukrænkelig. 

Tilmeld
Besked om
4 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
lone G
lone G(@lone-g)
fredag, 22 oktober 2021, 15:53 15:53

Du kender åbenbart ikke Jokesphone

Frank
Frank(@frank)
lørdag, 23 oktober 2021, 13:37 13:37

§73 handler om ekspropriation – for almenvellet skyld.

Det ville være rart hvis ukrænkeligheden handlet om din og min ukrænkelighed – vores ret til at administrer vores ejendom som vi ønsker.
Igen en manipulation for dem som skabte grundloven! Vi har lov til at købe en ejendom men vi har ikke retten over den. Kongen/Dronningen kan gør med den som han/hun finder for rigemeligt – vi er statister i det som de kalder demokrati.