Kategorier
FPO Frihedspressen Indlæg Offentlig Propaganda (gratis) Propagandabloggen

Kommunikationsstrategi for intelligente modstandsfolk

Efteråret byder allerede nu på stigende propaganda for coronafrygt i Danmark. I flere kommuner og sogne er der indført krav om test, ligesom der er indført apartheid og udskamning i flere skoler.

Det er her vigtigt at huske på, at det intet har med sundhed at gøre. Coronaen er udelukkende en løftestang for at indføre et teknokratisk diktatur på globalt plan. Coronavirus er blot midlet til at skabe den frygt, der baner vejen for de teknokratiske løsninger såsom digitalt coronapas.

Hvad kan vi ellers forvente af efteråret og vinteren?

Hvis der kommer lockdown, så forventer jeg, at den bliver kortvarig og erstattet af lockout. Oppositionen i Folketinget vil ikke gå med til langvarig lockdown, dvs. hvor hele samfundet lukker ned, og det private erhvervsliv får tæsk, men de vil formentlig godt stemme for diskrimination af de uvaccinerede via lockout, hvor vi, de uvaccinerede og utestede, bliver lukket ude af arbejdspladser, transport, butikker og samfundet i øvrigt.

Besættelsesmagtens styrke er fortsat, at de sidder tungt på pressen og de centrale myndigheder og toneangivende eksperter om corona, vacciner og covid-19. Målet er tilsyneladende, at en meget høj procentdel af den danske befolkning skal lade sig stikke af de sprøjter, der påstås at være vacciner mod covid-19. Jeg er i tvivl, om skadevirkningerne af vaccinerne er et mål i sig selv, eller om der reelt er tale om utilsigtede bivirkninger, mens det reelle formål er, at vaccinerne skal være bindeleddet mellem individ, biologi, maskine og samfund i det, som World Economic Forum kalder The 4th Industrial Revolution. Vaccinerne er teknokratiets klister.

Besættelsesmagtens største trussel er faktabaseret oplysning af folket. Det er derfor nødvendigt med store investeringer i folkeoplysning, så gennemslagskraften kan øges markant. Det kræver nye medier, både digitale og trykte, da både de almindelige medier og de sociale medier er kontrolleret af fjenden. Vi skal have de store investorer og de reelle filantroper på banen nu!

Fjenden forventer, at vi vil gøre modstand. De forventer og håber, at det vil være i form af demonstrationer, hvor vi råber og er voldelige. Hvis vi ikke bliver det af os selv, så skal fjenden nok sørge for at infiltrere os og selv lave balladen. Den form for modstand tjener kun fjendens interesser. De får os derhen, hvor de ønsker vi skal være, og hvor de kan håndtere os med magtmidlerne i systemet.

Den intelligente modstandsmand M/K er derfor fast besluttet på at være fredelig, medfølende og først og fremmest oplysende med fokus på at møde Hr og Fru Danmark, der hvor de befinder sig. Jeg ved godt, at det er lettere at råbe, men det har desværre blot den virkning, at målgruppen bliver skubbet længere væk fra at modtage budskabet.


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer