Kategorier
Åbent brev Indlæg

Anmeldelse af serveringssteder på Østerbro

Dette er et åbent brev til Københavns Politi.

Jeg ønsker hermed at anmelde følgende fem serveringssteder på Østerbro for overtrædelse af persondataforordningen ved at have spurgt mig om private helbredsoplysninger.

Gerningssteder og -tidspunkter:

  • Lagkagehuset, Ndr. Frihavnsgade 28, 12.11.2021, kl. 11:48
  • Jagger, Ndr. Frihavnsgade 58, 2100 København Ø, 12.11.2021, kl. 11:55
  • Emmerys, Ndr. Frihavnsgade 59, 2100 København Ø, 12.11.2021, kl. 11:59
  • Joe & The Juice, Østerbrogade 84, 2100 København Ø, 12.11.2021, kl. 12:15
  • Halifax, Trianglen 1, 2100 København Ø, 12.11.2021, kl. 12:19

Hændelsesforløbet var det samme i alle fem tilfælde: En ekspedient krævede ved indgangen, at jeg skulle give virksomheden mine personlige helbredsoplysninger i form af coronapas. Da jeg ikke ville deltage i deres ulovlige krav (overtrædelse af persondataforordningen), blev jeg bedt om at gå.

Jeg forventer, at Københavns Politi udskriver en bøde til de pågældende serveringssteder for at have overtrådt persondataforordningen i disse konkrete tilfælde.

Hvis Københavns Politi mod forventning ikke vil straffe virksomhederne for den krænkende, diskriminerende og ulovlige adfærd, så vil jeg bede politiet om en juridisk redegørelse for lovgrundlaget for, at Københavns Politi mener, at det er lovligt at kræve personlige helbredsoplysninger for adgang til et serveringssted.

Jeg er bekendt med det såkaldte krav om coronapas, som trådte i kraft i dag, men da en bekendtgørelse ikke må være i modstrid med en lov, hvilket bekendtgørelsen om coronapas efter min vurdering er, så opfatter jeg kravet om coronapas som ulovligt.

Jeg tillader mig i den forbindelse at minde om, at både politiet og regeringen skal overholde Danmarks love.

Dette brev er sendt som en anmeldelse til Københavns Politi i dag.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading