Folketinget vil ikke hjælpe: Hvad gør vi så?

Baseret på responsen på min e-mail til samtlige medlemmer af Folketinget i går, så må jeg desværre konkludere, at der IKKE er nok hjælp at hente der. Udrulningen af Den Totalitære Coronastat vil IKKE blive stoppet af Folketinget.

Baseret på mine talrige forsøg på at trænge igennem med saglig information i den statsstøttede mainstreampresse, hvor det mest positive jeg er blevet mødt med derfra er hån og latterliggørelse, så må jeg også konstatere, at pressen heller ikke kommer og reder os.

Jeg har også kontaktet vores efterretningstjenester og militæret adskillige gange, og det er ret umuligt at vide, hvad de tænker om hele situationen, så vi må gå ud fra, at de er med den globale elite og ikke med det danske folk.

Og politiet, ja, de er jo ganske håbløse, da de kun beskæftiger sig med kriminalitet i bagatelstørrelsen, relativt set, og da de ikke kan finde ud af at opfatte en som andet end en potentiel terrorist, hvis man kritiserer den totalitære stat.

Da jeg selv for et år siden gik til min lokale politistation for at melde Mette Frederiksen og Magnus Heunicke for forbrydelser mod det danske folk, så blev jeg selv tilbageholdt og sigtet for ikke at bruge mundbind, og de ville slet ikke høre på min anmeldelse. Jeg skal så i retten om den sag om en måned, altså om det latterlige mundbind og ikke om den virkelige kriminalitet.

Hvad gør vi så?

Det er altid for tidligt at give op. Her er mine forslag til, hvad vi konkret kan gøre i den fortsatte kamp for frihed:

  1. Gå rettens vej via civile søgsmål mod de kriminelle i systemet.
  2. Gå demonstrationens vej med fokus på STORE demonstrationer, der samler MANGE mennesker.
  3. Gå solidaritetens vej og samle vaccinerede og uvaccinerede i FÆLLES front FOR frihed og IMOD tvang i sundhed.
  4. Blive ved med at sige fra og tale højt i det offentlige rum i hverdagen.
  5. Samle alle politiske og ikke-politiske grupperinger i den danske frihedsbevægelse i fælles kamp med klare budskaber, som vi alle er enige om, mens evt. konflikter og uenigheder ytres og løses internt.
  6. Invitere flokfølgerne og tvivlerne (de 50 %) til dialog.
  7. Fortsat være IKKE-voldelige i vores tilgang, da vold kun vil forværre den totalitære stats overgreb på os.
  8. Skaffe finansiering og gennemføre store oplysningskampagner.
  9. Etablere nye økonomiske systemer og måder at hjælpe hinanden, så vi kan overleve, indtil den totalitære stat har ødelagt sig selv om nogle år.
  10. Være tålmodige og huske gaven i Coronaen.

Der er sikkert meget mere, vi også kan gøre, men det er, hvad der umiddelbart dukker op i mit sind.

Du kan støtte min del af oplysningsindsatsen ved at donere via MobilePay til 335544. På forhånd tak!

Tilmeld
Besked om
3 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
steffen
steffen(@steffen)
onsdag, 8 december 2021, 12:22 12:22

Svar på spørgsmålet i overskriften:

Vi forstår kernen i problemet som er en voldsom centralisering af magt i samfundet. Derefter sætter vi os ind i hvad der kan decentralisere magten. Vi opdager, at det kan bitcoinopfindelsen. Den sætter vi os herefter mere ind i. Vi opdager, at teknologien er blevet forsøgt kørt af sporet, så den nu lever videre i form af Bitcoin Satoshi Vision (BSV), jf.comment image.

Den teknologi forsøger vi herefter at forstå og udbrede.

Mvh
Steffen Sølling
Grundlægger af https://bitcoinsteffen.com/ i 2015

Krystalkvinden75
Krystalkvinden75(@krystalkvinden75)
torsdag, 9 december 2021, 22:32 22:32

Kære Per. Tak for dit store og utrættelige arbejde. Jeg gør alt, hvad der står i min magt på det sted, hvor jeg er i livet. Jeg holder ikke min mund, men øver mig meget i at oplyse på en mere kærlig og omsorgsfuld måde, samtidig med at jeg er frihedskæmper af hele mit hjerte. Det er blevet min nye livsstil. Jeg har mistet rigtig mange tidligere venner, men det føles ikke rigtig som et tab,,, jeg har til gengæld fået mange nye i de grupper, hvor jeg kommer. Gad vide hvor mange frihedskæmpere vi efterhånden er??? I Australien går… Read more »