Ny lov beskytter bøsser og transseksuelle mod kritik

Ny lov begrænser ytringsfriheden: Bredt flertal stemmer for udvidelse af racismeparagraffen. Det skrev mediet Indblik.dk den 22. december 2021. Med den nye lovændring kan man få op til 2 års fængsel for “hadefulde ytringer” mod LGBTI-personer.

Den nye indskrænkelse af vores ytringsfrihed bliver solgt ved, at den beskytter sårbare personer mod at blive “forhånet” eller “nedværdiget” på grund af “kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”.

Der er dog i min optik reelt tale om et element i en større strategi, der handler om at beskytte kriminelle magtudøvere mod offentlig kritik.

Misforstå mig ikke. Jeg synes selvfølgelig, at vi skal tale ordentligt til hinanden og respektere hinandens forskelligheder. Jeg frygter bare, at den nye lov gør det muligt for bl.a. transseksuelle at slippe afsted med grusomheder, fordi deres ofre ikke tør kritisere dem af frygt for at få 2 år bag tremmer. Det lover til gengæld godt for den homoseksuelle formand for De konservative Søren Pape Poulsens mulighed for at få en urørlig position som minister i den næste borgerlige regering, ligesom vores kære sundhedsbøsse Søren Brostrøm fra Sundhedsforstyrrelsen kan se frem til at være endnu mere fredet fremover.

Umuligt at dømme i den slags sager

Hvad er en “hadefuld ytring” egentlig? Ja, det må jo være noget med en ytring, dvs. det må være noget, en person har sagt eller skrevet. Så vidt så godt. Men hvad gør en ytring til “hadefuld”? ‘Had’ er en følelse i familie med grundfølelsen ‘vrede’. Man kan sige, at ‘had’ er en meget intens og fokuseret følelse og sindstilstand af vrede.

Vrede er en naturlig følelse, der kan opstå af gode grunde, f.eks. hvis man oplever uretfærdighed. Hvis magtfulde politikere undertrykker folket på uretfærdig vis, så er det naturligt, at mange af de undertrykte mennesker vil begynde at føle vrede. Hvis uretfærdigheden er særligt stor, eller hvis den fortsætter over særligt lang tid, og hvis man oplever, at man ikke bliver hørt og forstået, så kan vreden vokse til had. Hvis man så ytrer noget i den følelsesmæssige tilstand, så er der tale om en ‘hadefuld ytring’.

Det fører os frem til det næste problem: Hvordan skal retten kunne afgøre, om en persons potentielt ulovlige ytring har været drevet af den ulovlig følelse, dvs. had, og ikke en anden, lovlig følelse, som f.eks. vrede? Eller skal det forstås sådan, at ‘vrede’ er inkluderet i ‘had’, så man må heller ikke længere tale, når man er vred? En retfærdig afgørelse vil jo kræve en objektiv måling af den følelsesmæssige tilstand under den pågældende ytring. Jeg har svært ved at se, hvordan en sådan måling skal kunne foretages i praksis. Jeg har til gengæld let ved at se, hvordan den nye lov kan misbruges politisk til at bombardere folket med nye sigtelser og til at underminere vores grundlovssikrede ytringsfrihed.