Coronapropaganda virker som slankekure: Frygten for angsten ved frihed holder folk i eksistentielt fængsel

Mange, der har opdaget coronabedraget, og som nu ønsker at oplyse andre om det, erfarer, at de fleste lukker af og slet ikke ønsker at høre den velbegrundede kritik af den herskende coronafortælling. De vælger således aktivt at fortsætte deres eksistens i en tilstand af ignorance. Det kan være svært at forstå, hvorfor så mange vælger det, men måske er svaret ganske enkelt.

I min bog Frihedens Pris beskrev jeg psykologisk forskning, der viste, at årsagen til, at pressen ikke forholder sig kritisk til den herskende fortælling om 9/11 er frygt. Det kan bl.a. være frygt for, hvad de andre vil tænke, hvis man begynder at ytre sig kritisk. Det vil sige frygt for at tabe social status, men også frygt for helt konkret at miste annonceindtægter, statsstøtte eller blive fyret. Jeg formoder, at det er det samme, der foregår rundt omkring på landets redaktioner i denne tid. I løbet af de seneste par uger, er det som om, at der er begyndt at komme noget kritik af regeringen og sundhedsmyndighederne, men kritikken graver bare slet ikke dybt nok.

I mit tidligere arbejde med at få mennesker med overvægt til at gå fra slankekur til slankekurs – herunder fra ydrestyring til indrestyring – har det også ofte undret mig, at så mange ønsker endnu en ny slankekur, selvom de talrige gange på egen krop har erfaret, at slankekure bare slet ikke fører til noget som helst varigt vægttab. Mange mennesker med overvægt er samtidig helt lukkede for den nytænkning, som er nødvendig, hvis vægtproblemet skal løses.

For nogle år siden udviklede jeg et kursus sammen med en psykolog, der skulle hjælpe folk, der var ofre for slankekure. I mine samtaler med psykologen fik jeg en dybere indsigt i de psykologiske mekanismer, der får folk til at vælge slankekurens illusion i stedet for slankekursens virkelighed. Jeg lærte, at det for folk primært handler om at undgå frygten for at skulle tage stilling. Det er fælles for alle slankekure, at man slipper for at skulle tage stilling. Man slipper dermed for konfrontationen med den eksistentielle angst og det personlige ansvar.

Det er mit indtryk fra samtaler med folk, at meget af det samme er på spil nu med coronaen. Når man vælger at tro på og følger propagandaen i stedet for at forholde sig kritisk og finde frem til sin egen holdning, så slipper man også for at tage stilling. Propagandaen fungerer som slankekur. Selvom en pandemi er angstfremkaldende nok i sig selv, så er det endnu mere angstfremkaldende at skulle gennemgå det mentale kaos, som processen frem til en selvstændig holdning omfatter, ligesom det kan være decideret traumatiserende at indse, at dem, der skulle have passet på os, måske ikke blot har været inkompetente, men direkte og intentionelt har skadet vores sundhed, frihed og økonomi, fordi de har været påvirket af en anden dagsorden, som stadigvæk bliver holdt hemmelig for befolkningen.

Tilmeld
Besked om
guest
2 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Henni Amtrup S. Olesen
mandag, 17 januar 2022, 23:54 23:54

Danskerne er ikke vant til at tænke selv, – det gør den store klamme Stat for dem.

Møder de en sjælden gang en person der tør at gå imod strømmen, bliver de Utrygge og angste, og dette udmøntes ofte i vrede….

Tak for din store indsats!