Sådan vinder fjenden ved at lade os tro, at VI er ved at vinde

Det dummeste, vi kan gøre, er at undervurdere vores fjende. De har selvfølgelig forudset, at vi ville være en del, der gør modstand mod coronabesættelsen og gennemskuer bedraget med tvangslukninger, test, vacciner, osv.

Det er min vurdering, at fjendens strategi lige nu er at lade os tro, at vi er ved at vinde. Det sker via de sociale medier (især Facebook), alternative medier (såsom Propagandabloggen her), store forsamlinger af læger i hvide kitler der råber op, store folkelige demonstrationer (lige nu bl.a. trucker-demonstrationen i Canada) og store retssager (lige nu med den tysk/amerikanske advokat Reiner Füllmich i front). Det giver alt sammen indtryk af, at vi er lige ved at vinde krigen, vi er lige ved at få afsløret det hele, og de skyldige får meget snart den straf, som de har fortjent.

Men, men, men…

Det er min vurdering, at der ikke kommer til at ske noget som helst stort og afgørende, før en kritisk masse af både befolkningen og magthaverne i systemet opdager, hvad der foregår og handler konstruktivt på den indsigt.

Vi skal huske på, at fjenden er den øverste, globale magtelite. Deres militære strategi er at besætte systemet ved at kontrollere samtlige af de øverste beslutningstagere i systemet i hvert land. Det omfatter i Danmark bl.a. ledelsen af regeringen, politiet, domstolene og sundhedsmyndighederne.

Det er i virkeligheden forholdsvis få personer, man skal kontrollere for at besætte et land på den måde. Det kræver selvfølgelig, at befolkningen er autoritetstro, og det har coronaen bevist, at de fleste danskere i meget høj grad er. De er måske ikke altid enige med autoriteterne, men de tænker ikke dybere over det, og de makker altid ret.

Sådan foregår besættelsen helt konkret

Hvordan får man en magthaver som f.eks. en statsminister eller en direktør for Sundhedsstyrelsen til at træffe beslutninger, som hun eller han under normale omstændigheder ville være imod? Det er ikke så svært, hvis man har den øverste, globale magtelite og deres ressourcer i ryggen. Man kan f.eks. starte med at tilbyde magt, prestige og berømmelse. Det kunne f.eks. være en international toppost. Det falder den type mennesker ofte for, da det er de motiver, der plejer at drive dem. Hvis det ikke er nok, så kan man også tilbyde dem penge. Mange penge. Eller noget der kan købes for mange penge. Eller måske begærer de noget, som er svært at få fat på, eller som er decideret forbudt. Så kan man hjælpe dem med at få det og hjælpe med at beskytte dem imod, at det nogensinde bliver opdaget. Hvis alt dette glipper, så kan man altid true med at slå dem eller nogen de holder af ihjel.

Der er mange muligheder. Jeg tror dog, at den mest sandsynlige er, at magthaverne i Danmark også er blevet udsat for bedrag. Første trin består selvfølgelig i at også bilde magthaverne ind, at coronaen er en enorm sundhedstrussel, og den ønskede politik er den eneste løsning. Hvis de begynder at brokke sig over det, så kan man lancere en anden, hemmelig grund, der stadigvæk er legitim, men som vil blive misforstået eller skabe panik, så derfor kan man godt se fornuften i at holde den anden grund hemmelig for befolkningen.

Et eksempel på en anden legitim grund kan bl.a. være, at hvis vi vænner befolkningen til denne form for coronapolitik, selvom den er overdrevet, så er vi bedre forberedt på næste pandemi. Magthaverne kan derfor forblive i en selvopfattelse af, at man arbejder for et større gode, mens de udsætter befolkningen for bedrag.

En legitim grund kan også være, at coronapolitikken ændrer samfundet på måder, som er nødvendige for at undgå klimaproblemer og Jordens undergang. Det gælder derfor om at udnytte coronasituationen til at gennemføre en global politik, der i sidste ende er gavnlig for folk. Det kan også være, at man forledes til at tro, at coronapolitikken bidrager til fred på Jorden. Hvis coronafrygten falder, så kan Rusland/Kina ryge i totterne på NATO. Dette kan dog reelt være en slet skjult afpresning af verdens ledere til enten makker I ret med coronaen, eller også starter vi 3. Verdenskrig med rigtige våben. Jeg ved det ikke. Jeg spekulerer bare.

Falsk håb giver ægte passivitet

Situationen nu er, at vi frihedskæmpere og sandhedssøgere bliver fastholdt i en tilstand af falske håb, som forhindrer os i at gøre det, der virkeligt kan rykke noget, nemlig konstruktiv oplysning af den almene befolkning og af folk indenfor systemet. Min egen fascistsag viser i min optik, at fjenden har kontrol over de rigtige domstole, dem med rigtig dømmende magt. Udsættelsen af mundbindssagen i sidste øjeblik viser på tilsvarende vis, at fjenden ikke vil tillade sådan en som mig en sejr mod coronatyranniet ved en rigtig domstol. Man bliver som frihedskæmper dømt skyldig, hvis der er blot den mindste juridiske mulighed for det – og sagen bliver afvist eller udsat i det uendelige, hvis besættelsesmagten risikerer at tabe.

Fjenden er også ligeglad med, at sandheden kommer frem via de alternative medier, med mindre det er et medie, der har en ekstremt stor målgruppe. Hvis et alternativt medie bliver for stort, så sørger fjenden for, at det bliver fjernet fra den platform, der distribuerer informationen som f.eks. YouTube eller Spotify. Ellers kan man altid starte en smædekampagne eller finde en kvinde, der engang for 100 år siden følte sig krænket.

Besættelsesmagten vil blot for alt i verden IKKE have, at seriøse frihedskæmpere får seriøs omtale i mainstream-pressen med seriøs og fundamental kritik af coronahistorien. Dét ville nemlig sætte gang i lavinen af folkelig vækkelse, da pressen har den dagsordensættende funktion i samfundet; det bliver pludselig en ‘ting’, en holdning som det er ’tilladt’ at have.

Jeg synes også, at vi skal forholde os meget mere kritisk til alle de store retssager, vi hører om. Bliver de ført ved rigtige domstole med dømmende magt? Eller er vi mere ovre i en ny genre med internetbaserede folkedomstole, som i bedste fald kan give en følelse af retfærdighed, men som reelt absolut ingen indflydelse har på den fortsætte udrulning af den totalitære stat.

Alternative medier, alternative domstole og ekkokammeret på Facebook fastholder os dermed i en tilstand af passiviserende falsk håb.