Baseret på egne og andres erfaringer giver jeg her en kort guide til sociale medier ud fra et propagandaperspektiv:
- FACEBOOK er mest for dig, der følger strømmen. Hvis du begynder at ytre dig systemkritisk, så kan du være ret sikker på, at din profil bliver censureret.
- YOUTUBE er mest for dig, der laver videoer om emner, der ikke kritiserer det herskende samfundssystem. Samfundskritiske videoer bliver slettet, når de nærmer sig 50.000 views. Nogle gange skal man kun op på 30.000, før de bliver slettet. Det viser, at magthaverne sådan set tillader ytringsfrihed, så længe de kan kontrollere modtagelsen af ytringerne. Selvom ytringsfriheden i høj grad er truet i denne tid, ikke kun på YouTube, men i det danske og det globale samfund generelt, så er det især selve modtagelsen af ytringer, der er truet, og den trussel er særligt svær at opdage, da det i sagens natur er svært at opdage den information, som man ikke modtager.
- LINKEDIN er mest for dig, der ønsker at pleje dit erhvervsnetværk, hvis dit erhverv ikke omfatter systemkritisk journalistik eller formidling af ernæringsvidenskab, der går imod den herskende coronapolitik. LinkedIn, der er ejet af Microsoft, er hardcore til at slette sundhedsfagfolks profiler uden mulighed for, at de kan komme tilbage, hvis de konsekvent ytrer sig coronakritisk på et evidensbaseret grundlag. Mottoet ser ud til at være: If you can’t beat them – delete them!
- TELEGRAM er til dig, der vil have lov til at ytre dig frit uden at blive censureret. Du kan til gengæld være ekstra sikker på, at dine ytringer og dialog med andre brugere bliver grundigt overvåget. Telegrams formål er at tiltrække dem, der har noget at skjule, så de lettere kan overvåges ét samlet sted. Jeg har faktisk ikke noget at skjule. Jeg prøver blot at afsløre det, som magthaverne prøver at skjule for os.
- TWITTER ser pt. ud til at være det sociale medie, der tillader den bredeste ytringsfrihed, og hvor man samtidig kan nå ud til flest. Det forlyder dog, at hvis man får tilstrækkeligt mange følgere, så bliver man som systemkritiker også slettet der.
- MEWE, FAZEBOOK, M.FL. Der findes flere nye sociale medier, hvor der tilsyneladende er reel ytringsfrihed. Til gengæld er der stort set ingen andre brugere end dig selv, og teknologien er langt fra lige så lækker og afhængighedsskabende som Facebook. Man kommer derfor let til at glemme, at man også har en profil der, og det får aldrig den sociale funktion, når ‘alle’ ikke er der.
Lad være med at finde mig på de sociale medier. Find mig på PerBraendgaard.dk. Opret din egen gratis profil nu. Kontakt mig direkte, hvis du vil mig noget. 🙂
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.