Det er min opfattelse, at det danske mediesystem er præget af organiseret korruption og inkompetente journalister, der har mistet deres faglige stolthed. Det udgør et af de største demokratiske problemer i dagens Danmark.

De store danske nyhedsmedier er i vid udstrækning finansieret af mediestøtte fra staten, dvs. regeringen, og det “kulturbærende” medie DR er 100 % finansieret af staten, dvs. regeringen.

Den klassiske opfattelse af pressens rolle i samfundet er, at den skal fungere som vagthund på folkets side og oplyse om eventuelle uretfærdigheder udført af den udøvende, den lovgivende eller den dømmende magt. Dette er umuligt i et mediesystem som det danske, hvor alle de store nyhedsmedier er helt eller delvist finansieret af den udøvende magt, som folket forventer, at pressen skal være kritiske overfor. Pressen er derfor alene i kraft af den nuværende finansieringsstruktur reelt en dybt integreret del af den udøvende magt.

Det har derfor fundamental betydning for det danske demokratis overlevelse eller genindførelse, at mediestøtten fjernes, og at DR lukkes hurtigst muligt.

Et demokrati kan kun være demokratisk, når der er en fri og uafhængig presse. Når pressen er så økonomisk afhængig af regeringen, som den er i Danmark nu, så er det oplyste demokrati desværre ikke-eksisterende. Demokratiet forudsætter jo, at den viden, som vælgerne har, er baseret på sandhed og ikke manipulation.

Mediesystemet er yderligere korrupt og/eller inkompetent, da der tilsyneladende foregår en systematisk misforståelse af, hvad journalistik rent faktisk er. Det er et lovkrav, at de nyhedsmedier, der modtager penge fra staten skal udføre journalistik af et vist omfang. Specielt under coronaen er det blevet meget tydeligt, at den statsfinansierede presse ikke overholder basale journalistiske principper, hvorfor medierne ikke længere opfylder betingelserne for at modtage den gavmilde støtte fra staten. Det tyder på, at både dem, der betaler, og dem der modtager pengene, ignorerer, at støttemillionerne går til at finansiere propaganda og fordummende underholdning i stedet for at finansiere rigtig journalistik.

Jeg har flere gange konfronteret nyhedsjournalister på gaden til demonstrationer for frihed, og de kan simpelthen ikke komme med et klart svar på dette simple spørgsmål: Hvad er forskellen på journalistik og propaganda? Det tyder på, at inkompetencen går hele vejen ud til det operationelle niveau. Når journalister har mistet den faglige etik og i øvrigt er presset af manisk deadline-fiksering, så siver propagandaen fuldstændig ufiltreret igennem de stressede nyhedsredaktioner.

Løsningen er som sagt at fjerne støtten fra regeringen til pressen, og det kan kun gå for langsomt! Det bør efter min mening være decideret ulovligt for en regering at betale penge til nyhedsmedier, der udgiver sig for at være uafhængige af regeringen.

Alternativt kan man som en overgangsordning, indtil medierne finder nye kilder til finansiering, indføre et krav om indholdsdeklaration, så der ved hver nyhedshistorie i et statsstøttet medie skal stå en tydelig note om, at dette indhold er sponsoreret af regeringen. Tilsvarende krav om deklaration gælder jo i forvejen om andet indhold betalt af annoncører eller sponsorer. Hvorfor skal den største sponsor, regeringen, som jo i dén grad har interesser i mediets produktion af narrativer til folkets fælles bevidsthed, så ikke også deklareres tydeligt overfor målgruppen?