Det er dummere at benægte konspirationsteorier end at tro på dem

Det er efter min mening markant dummere at benægte konspirationsteorier end at tro på konspirationsteorier.

Hvis man er skeptisk overfor den officielle fortælling om corona, Ukraine, 9/11, klima eller et af flere andre emner, så bliver man hurtigt stemplet af flokfølgerne som ‘konspirationsteoretiker’. Da det stempel bliver opfattet som niveauet lige før rablende sindssyg, så er der naturligvis mange, der ikke ønsker at undersøge teorier om konspirationer. Frygten for at blive udstødt af flokken er den måske mest grundlæggende frygt, som vi alle deler som mennesker. Og dermed kan konspirationer få lov til at foregå uden at blive opdaget og afsløret i den skala, som de vitterlig har fortjent.

Hvis du stempler en person som paranoid, fordi personen tror på en ‘konspirationsteori’, så gør du dig skyldig i omvendt kausalitet. Personer med paranoide tendenser tror oftere på konspirationsteorier, men det betyder ikke, at alle, der tror på konspirationsteorier, også har en paranoid forstyrrelse. Det er den paranoide forstyrrelse, der er årsag til den øgede optagethed af konspirationsteorier og ikke optagetheden af konspirationsteorierne, der i sig selv er årsag til en paranoid forstyrrelse.

Det svarer til, at personer, der går meget op i deres vægt, oftere tror på slanketeorier, uden at slanketeorierne i sig selv er årsagen til den øgede optagethed af vægt. Slanketeorierne er blot teorier om slank. Ligesom konspirationsteorier blot er teorier om konspiration. Det er så andre faktorer, der gør, at nogen bliver mere draget end andre.

Ligesom det er muligt at være ‘slank’, så er en ‘konspiration’ (dvs. hemmelig sammensværgelse) også en mulighed. Teoretisk set. At noget er muligt betyder dog ikke, at det er virkeligt og sandt i det konkrete tilfælde. Det er f.eks. ikke alle danskere, der er slanke, ligesom det ikke er alt i samfundet, der bedst kan forklares med en konspirationsteori.

Lad os tage et par eksempler.

Eksempel på en slanketeori: Sukker feder ikke, fordi sukker ikke kan omdannes til fedt i kroppen.

Eksempel på en konspirationsteori: Sukkerindustrien har betalt ernæringsforskere for at lave forskning og formidling, der får sukker til at fremstå som ikke-fedende, selvom det reelt feder.

De to eksempler viser også, at slanke- og konspirationsteorier kan hænge sammen. Det er dog efterhånden en del år siden, at disse teorier var populære, og det viser også, hvordan vi heldigvis sammen kan blive klogere med tiden, selvom det er let at blive forført at modestrømninger i de ensrettende medier.

Hvis man hårdnakket benægter enhver konspirationsteori, så benægter man samtidig, at konspirationer er en teoretisk mulighed. Man benægter således, at nogle mennesker kan rotte sig sammen mod andre mennesker og samtidig prøve at holde det hemmeligt. Den holdning har man selvfølgelig lov til at have. Det betyder bare, at man så er dummere – eller i hvert fald langt mere naiv – end dem, som man kritiserer for at tro på konspirationsteorier. Det er dummere at nægte at tro på noget, der KAN findes end at vælge at tro på det efter afvejning af beviser og argumenter for og imod teorien.

Tilmeld
Besked om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments