Paranoia: Psykolog beskriver de forskellige typer og grader

Af specialpsykolog Annette Elkjær Ellermann

At være paranoid er en almindelig brugt bemærkning, oftest nedladende om den, som man hentyder til. Klinisk set er der adskillige grader fra det svært sindssyge til en lettere tilstand. Lad os begynde der.

De fleste, der har oplevet en svær krise som eksempelvis en fyring, klagesag eller anklage om forbrydelse, man ikke har begået, kender til, at man fortolker andres ytringer anderledes end under normale forhold. Man gør sig overvejelser om andres udsagn. Er der en anden dagsorden? Mener de det, de siger? Taler kollegerne sammen på en anden måde end ellers, og blev der ikke så mærkeligt stille, da man kom?

Et sådant letvakt paranoidt beredskab vil som oftest normaliseres, når krisen er overstået. Man vil tænke, man var blevet overdrevent opmærksom på andre.

En personlighedstype har et lettere vakt paranoidt beredskab end andre i et sådant omfang, at man kan tale om en paranoid personlighedsforstyrrelse. Denne tilstand manifesterer sig i ungdommen og er vedvarende i voksenalderen. For at kunne diagnosticere en personlighedsforstyrrelse skal adfærden være ”unuancerede reaktioner på en række personlige og sociale forhold”. Man skal her skelne med, hvad der er accepteret i subkulturer.

Specifikt for den paranoide personlighedsforstyrrede er mistroiskhed, stridbarhed, rethaveriskhed, jalousi, selvhenføringstendens samt optagethed af konspirationsforklaringer. Oftest vil det være personer, der kommer i hyppige konflikter med andre, og ikke kan håndtere de mindre uretfærdigheder, livet byder på. Behandlingen af en personlighedsforstyrrelse er primært psykoterapi.

Sværere psykiske tilstande med paranoia er kombineret med psykose. Psykose betyder, at man ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. At ens evne til at opfatte verdenen i hvert fald i en periode er forandret. Der kan være tale om et isoleret område, hvor den paranoide psykose påvirker ens dømmekraft, som den ældre dame, der er overbevist om, at naboen forgifter kattemaden. Eller den, der oplever sig uretfærdigt afskediget og får en oplevelse af, at arbejdspladsen overvåger og forfølger pågældende. En person, der på den måde oplever sig forfulgt, kan bruge al sin tid på at bevise sin sag og være ganske overbevisende, hvis man ikke har et dybere kendskab til lidelsen.

Hvis psykosen er mere omfattende, så vil der ofte være tale om skizofreni, hvor den almindeligste form er paranoid skizofreni. En person med paranoid skizofreni er svært forpint af sine vrangforestillinger, hvor personen ofte føler sig truet på liv og helbred. Psykosen er omfattende og ofte forbundet med en indviklet og bizar forklaringsmodel, der er uforståelig for andre end den syge.

Behandlingsformen for psykotiske lidelser er antipsykotisk medicin i kombination med psykoterapi.