Den 28. maj 2021 fortalte Sundhedsstyrelsen, at deres direktør Søren Brostrøm bliver medlem af WHO’s globale bestyrelse fra og med juni 2021 og tre år frem. Indtil da var han formand for bestyrelsen for WHO’s Europaregion. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Søren Brostrøms habilitetserklæring omfatter IKKE hans arbejde for WHO. Det kan skyldes en forældet opfattelse af, hvordan WHO og medicinalindustrien arbejder, idet der tidligere var forskel.
WHO har i en årrække nu været markant medfinansieret af private interessenter med store kommercielle interesser i især vaccinesalg til nationalstater. Det betyder, at Søren Brostrøm ved siden af sit arbejde som direktør for Sundhedsstyrelsen også arbejder med at lede, hvad jeg og mange andre opfatter som verdens største og bedst finansierede lobbyorganisation for vaccineindustrien.
Det er på tide med en offentlig debat om, hvad WHO egentlig er og ikke er. En sådan debat bør efter min mening resultere i den klare konklusion, at WHO repræsenterer særlige interesser, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med folkesundhed. Det bør have den videre konsekvens, at Søren Brostrøm erklæres inhabil og fyres fra Sundhedsstyrelsen.
En organisation, som præsenterer sig, som den ledende vejleder for verdens sundhed, skal være uafhængig af private økonomiske interesser. Er den ikke længere det, har den udspillet sin rolle. Enten renser man WHO for private investorer/interesser eller også skal organisationen nedlægges og Danmark og andre EU-lande skal melde sig ud.
Jeg er helt enig. Det burde ikke være så svært at nå frem til den konklusion. Men det er det, så længe hovedstrømspressen afstår fra at oplyse befolkningen ordentligt om WHO.