Kategorier
Åbent brev Indlæg

Åbent brev til PET: Vær på vagt for biologisk terror

Dette er et åbent brev til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Jeg vil anbefale jer at være ekstra på vagt for øget risiko for biologiske terrorangreb i Danmark. Jeg tænker her især på abekopper, der kan risikere at terrorisere Danmark i løbet af sommeren, mens det tidligere biologiske terrorangreb, coronaen, holder ferie.

Jeg vil desuden anbefale jer at være ekstra på vagt for det to-delte formål med tidens biologiske terrortrusler:

  1. Den direkte sundhedstrussel fra det biologiske terror, hvad end det er abekopper eller et nyt coronavirus
  2. Det politiske misbrug af (frygten for) virus eller lignende, som bl.a. via propaganda og det korrupte WHO vil fremme en unødvendigt frihedsbegrænsende politik for alle borgere i Danmark

Jeg ved godt, at I opfatter islamistisk terror som den største trussel, ligesom I betragter antimyndighedsekstremisme som en trussel. Jeg vil dog opfordre jer til at udvide jeres tænkning om terror til bl.a. at se den stigende kritik af myndighedernes håndtering af corona som et udtryk for folkelig modstand mod et igangværende biologisk terrorangreb af gigantiske dimensioner. Det betyder, at I bidrager til at skabe frygt for de danskere, der muligvis helt korrekt har opdaget den reelt største terrortrussel i Danmark samt terroristernes infiltrering af det politiske system nationalt og globalt. Dermed samarbejder I med terroristerne i stedet for at bekæmpe dem.

Kontakt mig gerne, hvis I ønsker at afhøre eller samarbejde med mig. I kan kalde mig, hvad I vil, så længe I også er åbne for at lytte til fornuft. Jeg ifører mig gerne en orange sparkedragt, hvis I opfatter det som befordrende for dialog. Jeg er seriøst bekymret for, at vores frihed er ved at blive fjernet af en ny form for biologisk terror, hvor det i mindre grad er selve de biologiske våben og i højere grad den tilhørende propaganda og politik, vi skal være bange for.

0 0 stemmer
Brugervurdering
5
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading