Juni-projekt: En professionel og strategisk frihedsbevægelse med plads til alle

Jeg har besluttet, at det primære fokus i min næste måneds politiske arbejde er at få taget en masse små skridt i retning af en mere professionelt og strategisk arbejdende frihedsbevægelse med plads til alle.

Selvom fjenden nu prøver med abekopper og Ukraine, så befinder vi os efter min vurdering i en slags stilhed før den næste totalitære storm til efterår og vinter. Vi bør derfor bruge tiden nu på at samle og forberede os.

Vi står også foran et kommende valg til Folketinget, hvor det umuligt kan skade at få en og gerne flere mandater valgt ind. Jeg tænker her ikke på mit eget parti – Sundhedsliberalt Folkeparti – men på alle frihedspartier. Vi skal f.eks. passe på med, at vi ikke spreder de begrænsede politiske tropper så meget, at ingen af os bliver valgt ind. Sammenhold og koordinering på tværs af de forskellige frihedskæmpende partier er nøglen til succes for sagen, som er frihed for Danmark. Jeg opgiver f.eks. gerne mit eget folketingskandidatur til en anden frihedskæmper, hvis det skulle være.

Samtidig skal vi ikke tro, at det formelle politiske system er den eneste eller den bedste vej til forandring. Jeg ved, at mange frihedsaktivister er decideret modstandere af ‘politik’. Det er her vigtigt at huske, at ordet ‘politik’ ligesom ordet ‘fascisme’ har to betydninger; en snæver og en bredere betydning. I den brede betydning, så er det faktisk også politisk at være modstander af politik i snæver forstand. Det er politisk at ikke stemme til et folketingsvalg. Det er derfor svært og måske komplet umuligt at være upolitisk, hvis man ønsker at arbejde aktivt for frihed. Denne indsigt kan måske hjælpe til at bygge bro mellem de forskellige opfattelser af, hvilken taktik vi skal følge for at nå målet. Vi behøver egentlig slet ikke diskutere, om den ene taktik er bedre end den anden. Vi kan nøjes med at konstatere, at vi er enige om målet – frihed – mens vi så kan lade hver enkelt vælge, hvordan man vil bidrage til den fredelige frihedskamp. Det giver frihed i både målet og processen.

Jeg ønsker at slå et slag for mere strategisk tænkning og koordinering af initiativerne i de forskellige frihedsgrupperinger. Hvis vi skal have tilstrækkelig gennemslagskraft overfor den sovende del af befolkningen, så er vi nødt til at organisere og professionalisere os i en sådan grad, at vi også kan tiltrække økonomisk kapital i den helt store målestok. Befolkningen bliver f.eks. nu hjernevasket af mainstreampressen for mere end 4 milliarder kroner om året. Der skal mange kroner i frihedskassen for at hamle op med det!

Hvis du ønsker at støtte mit politiske arbejde med dette projekt, så kan du donere et valgfrit beløb via MobilePay til 335544. På forhånd tak for din hjælp og støtte. Den er nødvendig for, at jeg kan fortsætte.

Tilmeld
Besked om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments