Kategorier
Gæst (plus) Gæstebloggen Indlæg

Advarsel om MitID

Gæsteindlæg af Søren Kristensen

Med MitID indsamles danskerens allermest personlige data og denne overvågning er allerede nu biometrisk – ansigtsscanning er taget i brug og det er forventeligt at flere biometriske login-metoder introduceres senere. Først som tilbud, senere som krav.

Vilkår, betingelser og krav ændres gradvist, således at befolkningen ikke opdager hvor den ledes hen. Men studerer man fx nogle af udmeldingerne fra ledelsen i firmaet som står bag MitID’s login-teknologi står det temmelig klart at mentaliteten er gennemsyret paranoid, og at de ikke har nogen grænser i forhold til overvågning – ja, faktisk er de fascineret af det som vi andre opfatter som et sci-fi mareridt.

Det er firmaet Signicat som står for login-teknologien (eID) til MitID.

Signicat er et firma med stor ekspertise indenfor biometrisk autentifikation, dvs. fx ansigtsscanning, fingeraftrykslogin, iris-scanning mv.

Signicats Chief Marketing Officer Aron Kozak har skrevet en blog-artikel på firmaets egen hjemmeside hvor han afslører at Signicat, anbefaler sine kunder ikke bare én men flere biometriske login-krav og overvågnings-teknologier; ansigtsscanning, fingeraftryk, iris- og stemme-scanning – ja, sågar gang-art analyse.

Han fortæller også at NemID (og dermed sandsynligvis også MitID) “are tied to national ID numbers, passports, a valid address, and have access to credit ratings”. Tilsyneladende har deres system adgang til kredit-ratings på danskerne.

Når man læser artiklen får man i det hele taget indtryk af en mand helt uden grænser når det kommer til overvågning og mistillid til mennesker.
Fx skriver han at “authentication forever will be an evolving beast” og remser derefter forskellige biometriske metoder op man bør bruge.
100% sikkerhed kan kun opnås med ekstreme løsninger som fx sammenknytning af brugerens DNA med login-teknologien og samtidig ved at sikre sig at login-teknologien er en uadskillelig del af brugerens krop.

Hvor mon den etiske grænse går for ledelsen hos MitIDs login-leverandør?
Måske får man svaret ved at læse starten på Aron Kozaks artikel hvor han fascineret skriver om Steven Spielbergs sci-fi film “Minority Report”. Han skriver bl.a.:
“Today’s rapidly developing biometric technologies suggest we are heading to a future that may not be so far off from Spielberg’s epic. Indeed, to paraphrase author William Gibson, ‘the future is already here, it’s just not evenly distributed’.”

Han er fascineret af dette dystopiske sci-fi mareridt og ønsker de biometriske overvågningsteknologier “evenly distributed”.

At man ikke kan stole på Digitaliseringsstyrelsen og bankerne som står bag MitID er tydeligt fx af denne artikel:
“MitID bruger ansigtsgenkendelse i ny app trods løfter om det modsatte” – “Digitaliseringsstyrelsen har tidligere forklaret, at MitID ikke vil indeholde ansigtsgenkendelse, men i ny app bruges den kontroversielle teknologi.”

MitID er grundlæggende et kartel mellem bankerne og staten på login-området til netbanker. Total ensretning og fjernelse af konkurrencen på området.
Alt handler om “compliance” – dvs. at brugerne indvilliger i kravene for at få adgang til systemet.
Måden de overordnet opnår “compliance” i MitID er via tvang; fjernelse af alle andre login valgmuligheder og gradvis besværliggørelse og ultimativt fjernelse af brug af kontanter. Desuden betingelser som de ændrer, udbygger og gradvist skævvrider yderligere løbende.
Al ansvar, pligt og straf hviler allerede nu på brugeren, men fx overvågningsdata bliver gradvist mere og mere intervenerende.
Til gengæld bestemmer Digitaliseringsstyrelsen alt; hvornår du bryder deres regler, hvem der skal have fjernet adgang og hvem der skal have adgang til dine data. Hvis du gør indsigelser er det Digitaliseringsstyrelsen som tager stilling til sagen. Man kan også klage til Datatilsynet, som selvmodsigende kalder sig “en uafhængig statslig myndighed”.
Men brugeren har selv accepteret de fuldstændig skævvredne regler og krav, og Digitaliseringsstyrelsens grænseoverskridende “behandling af personoplysninger” følger blot disse, så udgangspunktet er håbløst.

De indfører gradvist flere biometriske login-“muligheder” så folk gradvist accepterer mere og mere indtrængen i deres allermest private informationer. Når mange nok har accepteret frivilligt, kan du godt regne med at mulighederne bliver til krav. Regeringen er kriminelle løgnere som holder hånden over hinanden for at få mere magt. Det har tydeligt vist sig fx med “minkskandalen”. De havde allerede planlagt biometri i MitID lang tid inden det blev lanceret (se “Forslag til Lov om MitID og NemLog-in” – her skriver de at de vil bruge databeskyttelsesforordningen (!) til at retfærdiggøre det med).

Ingen steder i MitID-vilkårene står der at de ikke bruger data til fx at skabe profit. Det er selvfølgelig et helt centralt formål; det vigtigste motiv for fx banker er netop profitmaksimering.
At staten til gengæld er ude efter kontrol med danskerne, er vel efterhånden også tydeligt for de fleste.

De gennemtvinger med andre ord underkastelse så de kan maksimere hhv. bankernes fortjeneste og statens kontrol.

Min opfordring til dig:
Drop MitID nu!
Stands din deltagelse i glidebanen.

0 0 stemmer
Brugervurdering
23
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading