Derfor skal vi ikke være bange for Lucifer

Lucifer er den faldne engel, morgenstjernen, som mange okkulte foreninger, bl.a. Frimurerlogen, dyrker med henblik på at øge deres verdslige magt. Mange nykristne og andre “vågne” tager kraftigt afstand fra Lucifer og den praksis, der fører til kontakt med Lucifer. Vi bør dog efter min vurdering snarere gøre det modsatte: omfavne Lucifer med næstekærlighed.

Jeg ser det sådan:

Den seksuelle energi er fundamentet, som via tantrisk praksis kan transformeres til spirituel energi. Dette opleves som en tilstand af nydelsesfuldt, klart lys. Det er det første stadie på vejen til direkte kontakt med den åndelige verden og den indsigt og magt, det kan give.

Den seksuelle energi er ikke luciferiansk i sig selv, men den vil uundgåeligt føre til nærkontakt med Lucifer, dvs. den åndelige intention om at påvirke den fysiske verden. Man kan så vælge at gå med den intention, hvorved man opnår styrken fra Lucifer. Det er et spørgsmål om meditativt fokus og intention.

At ønske at påvirke og måske ligefrem kontrollere den fysiske, materielle, kødelige verden, som er Lucifers erklærede mål og særlige kompetence, er stadigvæk etisk neutralt. Det, der går galt i elitens okkulte forsamlinger, er, at de er drevet af egoistisk magtbegær uden næstekærlighed. Det leder til den mørke bagside af Lucifer, som er Satan. Det leder videre ud ad en vej, der kræver ofringer og andre stærkt ubehagelige ritualer. Dette er naturligvis skadeligt og bør undgås.

Min pointe er, at det er muligt at møde Lucifer med en etik af næstekærlighed og derved forføre Lucifer til at påvirke verden til gavn for alle og ikke kun for en lille elite af indviede. Den åndelige kamp mellem Lyset og Mørket – i hvert fald i forhold til dets manifestationer i den fysiske virkelighed – er i høj grad en kamp om Lucifers gunst.

Lucifer er som bekendt en engel, der blev udstødt fra Himlen af Gud, da han blev for magtbegærlig. Alle har dog ret til at lære og blive klogere, og det kan jo være, at Lucifer efterhånden er træt af at blive holdt udenfor Himlen. Hvis Lucifer underkaster sig næstekærligheden, så underkaster han sig Jesus, som er vejen til Himlen. Jeg tænker her på den udødelig ånd af Jesus Kristus, som vi ikke skal vente på kommer tilbage, da den er her allerede nu, hvis man finder den rette frekvens i sit sind. Lucifer kan også minde Jesus om, hvad Satan har gang i, og dermed kan der måske opstå et stærkt og nyt partnerskab mellem Lucifer og Jesus.

Man kan selvfølgelig også styre uden om Lucifer og gå direkte til Jesus. Problemet er, at hvis alle vågne gør det, så vil verden blive mere og mere fucked up, da Jesus af gode grunde interesserer sig meget lidt for at bestemme over det verdslige. Vi giver dermed magteliten monopol på Lucifer som det spirituelt stærke trumfkort i spillet om magten.

Den transformerede seksuelle energi svarer i sin rene form til en del af Helligånden. Den giver adgang til direkte kontakt med Ånden af Jesus og derfra videre til Gud. Det kræver som før nævnt et bevidst etisk valg af næstekærlighed som den suverænt øverste værdi. Uden radikal næstekærlighed kan man komme til at tro, at Lucifer er Jesus. Med egoistisk magtbegær kan man komme til at dyrke Satan og Mørket i sin søgen efter Lyset.

Der er mange måder at fare vild i den åndelige verden, ligesom der er mange veje til ægte spirituel vækkelse. Jeg formidler blot resultaterne af mine egne studier og indsigter. Brug det, hvis det giver mening for dig og være åben for den mulighed, at jeg ligesom alle andre mennesker kan tage fejl.