Kommunikationskrig: Trusler og terror har altid den modsatte effekt

Moderne krig i vores del af verden er primært kommunikationskrig med sindene som kamparena.

Jeg har gennem coronabesættelsen talt mange frihedskæmpere fra at begå vold mod, hvad de har opfattet som repræsentanter for fjenden.

Det er flere grunde til, at jeg opfatter vold som en meget dårlig idé i den forbindelse. En af grundene er, at vold, trusler og terror har den modsatte virkning i kommunikationskrigen om sindene.

Terroristen tror, at han fremmer sin sag ved at true eller angribe repræsentanter for fjenden. De mest tossede terrorister slår helt uskyldige, tilfældige mennesker ihjel.

I en kommunikationskrig, hvor det stærkeste kort er offerkortet, så er et terrorangreb reelt en foræring til modstanderen. Fjenden kan efter terrorangrebet påberåbe sig offerrettigheder, kræve beskyttelse og få gennemført politiske ændringer, da ingen tør modsige et offer af frygt for udskamning.

Terrorangreb har det endvidere med at stjæle al opmærksomheden i pressen og dermed i sindene på ultrakort tid. Et terrorangreb som f.eks. det i Field’s forleden er derfor en perfekt distraktion fra andre emner, som nogen kunne ønske undertrykt.

Med hensyn til Field’s så tyder omtalen i propagandapressen på, at formålet med terrorangrebet kan have været (eller blevet) at øge frygten for psykisk syge i samfundet. Det fjernede hurtigt fokus fra Minksagen, gav Mette Frederiksen en mere attraktiv rolle, og det kan videre tjene en agenda om digital og biometrisk adgangskontrol til bl.a. shoppingcentre – for en sikkerheds skyld.

Det er ikke sikkert, at Field’s-terrorangrebet har været planlagt og udført af nogen af dem, der har fået noget ud af det i kommunikationskrigen. Det kan også være, at de blot har været hurtige til at respondere kommunikationsstrategisk på det.

Jeg mener heller ikke, at den unge, psykisk syge mand er terrorist i den klassiske forstand, at han har udført sine ugerninger med en politisk intention. Hvis der er decideret terroristisk planlægning og påvirkning involveret, så skal det findes i den unge mands sociale omgangskreds. Det er her kriminologisk vigtigt med en bred motivtilgang, der omfatter en vurdering af, hvem der kan tænkes at få noget politisk ud af den efterfølgende kommunikation og de relaterede roller som offer og krænker i sagen i et større perspektiv. Det er endvidere vigtigt at inddrage distraktionsmotivet.

Hvis du ønsker at bekæmpe den reelle fjende, så vil jeg anbefale, at du er ekstra omhyggelig med at være fuldstændig ikke-truende og ikke-voldelig i både ord og gerning. Brug hellere din tid og energi på at fortælle historien om, hvordan du er et offer, og hvorfor det er synd for dig. Hvis du har svært ved at græde, så kan du hakke et løg, inden du laver din video.

Tilmeld
Besked om
guest

5 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Lene
onsdag, 3 august 2022, 18:47 18:47

kære Per Jeg kan stadig ikke forstå,hvorfor offentligheden ikke har hørt om hvem ofrene i Fields er/var og hørt mere om gerningsmanden. Har du fundet en forklaring? Mange sommerhilsener/Lene

Jens Angelsgaard
torsdag, 4 august 2022, 12:11 12:11
Reply to  Lene

Du har så evigt ret. Vi mangler den klare sande simple udmelding omkring ofrenes identitet, data og dødsårsag. Det manglede da bare. Så kan vi jo også mindes dem på en ordentlig måde.

Lene
torsdag, 4 august 2022, 15:45 15:45

Tak for dit svar Ja, det kan vi- mindes dem. Jeg er glad for at du synes det samme

Lene
torsdag, 4 august 2022, 15:53 15:53

ja, det er den. Mærkeligt at de levende er mere interessante end de døde i det her tilfælde/Lene