Derfor skal du passe på med både slankekure og konspirationsteorier

Hvis du vil holde dig mentalt sund, så skal du passe på med at gå for meget op i slankekure og konspirationsteorier. Der er nemlig en overset sammenhæng mellem de to.

Forskning har vist, at de fleste spiseforstyrrelser starter med en slankekur. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning reducerer den mentale sundhed betragteligt, og de er også skadelige for både den fysiske og den sociale sundhed.

Det er dog ikke alle, der går på slankekur, der udvikler en spiseforstyrrelse deraf. Det tyder på, at noget i slankekure kan udløse en spiseforstyrrelse hos personer, som i øvrigt er disponeret for det. Eller at noget i spiseforstyrrelser drager i retning af slankekure. Det er dog forenklet og forkert at påstå, at slankekure er den eneste årsag til alle spiseforstyrrelser, men det er en risikofaktor.

På samme måde er der en sammenhæng mellem optagethed af konspirationsteorier og udvikling af paranoide forstyrrelser. De fleste med paranoide forstyrrelser er overbeviste om, at de bliver forfulgt eller bekriget af en hemmelig sammensværgelse. Det føler de sig bekræftet i via rigid fortolkning af tegn og mønstre. En håndgestus eller beskæringen af et foto kan fra det paranoide perspektiv være bevis nok. Det betyder dog ikke, at interesse for konspirationsteorier er årsagen til paranoide forstyrrelser, men det er en risikofaktor.

Det er karakteristisk for både rigide slankekure og rigide konspirationsteorier, at de bliver markedsført som den eneste eller i hvert fald den bedste forklaring og løsning på problemet. Alle andre fortolkningsmuligheder og løsninger bliver udeladt og ignoreret. Denne markedsføring kommer fra personer og organisationer, der ønsker at udøve magt og tjene penge via deres teorier.

Det er også karakteristisk for de fleste slankekure og konspirationsteorier, at de kan være virksomme og forklarende. Enhver slankekur, der bevirker, at man indtager færre kalorier, end man forbrænder, vil medføre et vægt- og fedttab. Et uoplyst sind kan let komme til at fejlfortolke denne mærkbare effekt som et bevis på, at slankekurens egen forklaring er sand. Der har gennem slankekurenes historie været masser af eksempler på slankekure med fantasifulde forklaringer på, hvorfor de virker, som alle kan reduceres til den noget mere enkle årsag, at de simpelthen medfører en markant reduktion i den samlede indtagelse af kalorier fra mad og drikke.

Det er muligt, at medlemmer af den hemmelige elite kommunikerer til hinanden via særlige håndtegn og via billeder, hvor man kun ser det ene øje. Et paranoidt sind kan let komme til at drage den fejlslutning, at enhver, der står med hænderne på en særlig måde, eller som har udgivet et billede, hvor man kun kan se det ene øje, så beviseligt er hemmeligt medlem af den kult, der står bag al verdens ondskab. Normal tænkning vil derimod være åben for andre årsager til håndstillinger og billedbeskæringer og i hvert fald ikke fortolke det som et indiskutabelt bevis. Der skal flere og mere reelle beviser på bordet.

Betyder det så, at man skal holde sig væk fra slankekure og konspirationsteorier? Ikke nødvendigvis. Mange forskellige slankekure indeholder noget, man kan bruge, hvis man ønsker at reducere sin vægt. De forskellige dele kan man så bruge til at sammensætte sin egen slankekurs, hvor man selv bestemmer og kun bruger slankekurene som inspiration.

Konspirationer kan teoretisk set godt finde sted, så det kan være relevant at formulere en teori – en hypotese – om en hemmelig sammensværgelse, især hvis man ønsker at forstå dyb politik og kriminalitet. Hvis man arbejder professionelt som magtkritisk journalist eller som efterforsker af organiseret kriminalitet, så er det decideret tåbeligt at udelukke muligheden for konspiration på forhånd. Hvis man udelukker muligheden for konspiration, så vil kriminelle konspirationer jo aldrig blive opdaget. Det er veldokumenteret, at kriminelle konspirationer findes i mange forskellige afskygninger. Det betyder dog ikke, at al kriminalitet eller alle mærkværdige begivenheder i verden skyldes en hemmelig sammensværgelse. Det betyder blot, at konspiration er én ud af flere mulige forklaringer. At føre bevis for en konspiration kræver endnu mere kritisk, rationel tænkning med fokus på konkrete beviser end at føre bevis for simpel kriminalitet. Det indebærer samtidig risiko for, at man kan blive beskyldt for at være paranoid, hvilket får mange professionelle til at afstå fra at forfølge denne bevisvej indenfor både journalistik og kriminologi.

Hvis du har udviklet en spiseforstyrrelse eller en paranoid forstyrrelse, så er det vigtigt, at du erkender overfor dig selv, at det har du. Det er først, når du erkender dit problem, at du kan gøre noget ved det. Hvis du derimod ved, at du ikke har en spiseforstyrrelse og ikke er risiko for det, så kan du frit lade dig inspirere af diverse slankekure. Hvis du ved, at du ikke er paranoid, så kan du roligt efterforske mistanker om dyb, organiseret kriminalitet – især hvis du kan tåle at blive udskammet og udstødt. De dybe, kriminelle konspiratører ønsker naturligvis ikke at blive efterforsket, så de vil prøve at fjerne din motivation for at udføre det arbejde ved at appellere til din frygt for udskamning og udstødelse. Ja, det er faktisk så indbygget en frygt i både det journalistiske og det efterforskningsmæssige miljø, at systemet selv sørger for, at eventuelle dybe konspirationer aldrig vil blive efterforsket og afsløret. Se, dét er smart kriminalitet!