Private virksomheder i Danmark kan heldigvis selv bestemme, hvordan de vil hjælpe deres ansatte og kunder til at holde sig sunde og raske. Eller det kunne de i hvert fald, indtil Mette Frederiksen-regeringen beordrede nedlukning, afstand, mundbind og coronapas.
I skrivende stund har virksomheder fået friheden tilbage, men mange bløder stadigvæk efter de påtvungne restriktioner i sundhedens hellige navn – og en del har måttet dreje nøglen om og gå i graven.
Coronaen er ikke forsvundet. Den spøger stadigvæk. Nu med nye variantopdaterede booster-vacciner, der er blevet godkendt og massivt anbefalet uden de sædvanlige krav til dokumentation for effekt og sikkerhed ved ny medicin. Det vil sige de krav, der gjorde sig gældende i Danmark før coronaens indtog. Nu er der kommet nye boller på suppen, og kollektiv frygt for virus har vist sig at kunne tilsidesætte alle andre hensyn og almindelig sund fornuft – og det er helt almindelige, sunde private virksomheder, der betaler prisen.
Ingen ved, hvad efteråret og vinteren bringer. Hvis Mette Frederiksen-regeringen kunne indføre, hvad der reelt ligner kommunistisk planøkonomi én gang i form af tvangslukning og tvangsregulering af virksomheder, så kan de gøre det igen – og igen.
Jeg har mine meninger om coronaen, som du ikke behøver være enig i. Måske er det ikke så slemt, måske stikker det ikke så dybt, som jeg frygter. Det er dog helt sikkert, at den socialdemokratiske coronapolitik har gjort det særdeles usikkert at drive enhver form for privat virksomhed, der omfatter, at mennesker møder fysisk op. Hele brancher lever nu i kronisk frygt for næste coronabølge, næste variant, næste virus. De mest truede brancher omfatter hotel- og restaurationsbranchen (herunder caféer, barer og natteliv), musik- og eventbranchen (herunder sport og foredrag) og små selvstændige som frisører, massører og kosmetologer. Alle erhverv, der ikke kan udføres online uden fysisk kontakt, er truet af det nye paradigme i sundhedspolitik. Og det er bare ikke det samme at gå i byen med sine venner alene foran skærmen derhjemme.
Den socialdemokratiske, totalitære coronapolitik er egentlig blot den herskende opfattelse af sundhed på speed og anabole steroider. Før coronaen turnerede jeg i flere år rundt i landet med foredrag om problemerne ved sundhedsfascisme såsom slankekure og nødvendigheden af en mere holistisk og menneskelig tilgang til sundhed såsom kurs i stedet for kur. Jeg rådgav virksomheder om, hvordan de kunne hjælpe deres medarbejdere til øget sundhed på måder, der ikke samtidig gav dem mere stress – dvs. sundhedsstress som følge af at skulle overholde en masse unødvendige, rigide regler om misforstået sundhed. Jeg så tendensen, og mange var lydhøre – selv i Sundhedsstyrelsen hvor jeg fik indført Små Skridt-metoden til selvhjælp mod overvægt i 2009 – men jeg havde alligevel ikke troet, at jorden var gødet så grundigt, at så mange private virksomheder ville overgive sig frivilligt til det kollektive sundhedstyranni i 2020.
Nu behøver man jo heldigvis ikke storme Christiansborg med høtyve for at få genetableret frie forhold til erhvervslivet i Danmark igen. Modstand kan også foregå på fredelig vis, og man kan jo f.eks. starte med sig selv, internt, ved at ændre sin personlige opfattelse og praksis af sundhed fra fascisme til frihed. Det er det, jeg kalder Ny Sundhed. Fundamentet for både private borgere og private virksomheders frihed i et falsk sundhedstyranni er at forstå, hvad sundhed reelt er, og hvad sundhed faktisk slet ikke er, selvom det udgiver sig for at være det. Hvis du synes, at det lyder kompliceret, så betyder det blot, at du har brug for oplysning og uddannelse. Fortvivl ikke. Alle kan lære sundhed!
