Derfor giver din overspisning god mening

Hvis man vil gøre noget effektivt og bæredygtigt ved et problem, så er det en god idé at starte med at forstå problemet korrekt.

Overspisning er, som ordet antyder, når man spiser mere mad, end man egentlig har brug for.

Danmark har de sidste mange år været et samfund, hvor de fleste har haft et let adgang til rigelige mængder mad. Det er dog muligt, at de igangværende prisstigninger på fødevarer kan sætte en stopper for det, hvilket, hvis man skal se dét fra den positive side, kan gøre det lettere at håndtere fristelserne til at spise for meget. På den anden side, så er det næppe for at spare penge, at man spiser mere, end man har brug for.

Overspisning øger risikoen for positiv kaloriebalance og dermed vægtøgning og overvægt, hvilket videre kan øge risikoen for bl.a. type 2-diabetes, covid-19, hjertekarsygdom og en lang række andre helbredsproblemer afhængig af graden af overvægt.

Overspisning kan også være en lidelse i sig selv som følge af kontroltabet og følelserne af skyld og skam bagefter.

For at behandle overspisning er det vigtigt at forstå, hvad der egentlig driver fænomenet. Der er næppe mange, der overspiser, fordi de ønsker at blive tykke og tage medicin mod diabetes. Overspisning er primært drevet af, at det virker biopsykologisk afstressende at spise for meget generelt og i særdeleshed af en bestemt type mad.

Fordøjelse kræver mere blod til mavetarmkanalen. Det klarer kroppen ved at øge aktiviteten i det såkaldte parasympatiske nervesystem. Det har samtidig en afslappende virkning, og det er en af forklaringerne på trangen til at “slå mave” og tage en lur efter et stort måltid. Jo større mængde mad, des mere gang kommer der i det afslappende nervesystem. Det giver derfor god mening at spise igennem, hvis man er stresset.

Udfordringen i overspisning er at nå at spise en så tilstrækkeligt stor mængde mad, inden mæthedsfornemmelsen bliver så voldsom, at det bliver umuligt at presse mere i sig. Der er heldigvis en tidsmæssig forsinkelse mellem indtag og mæthed, så hvis man spiser hurtigt nok, så kan man overhale den indtrædende mæthed. Derfor giver det god mening, at overspisning ofte foregår med et hurtigt spisetempo. Lysten går som regel også i retning af mad, som det er muligt at spise hurtigt. Det betyder f.eks., at maden ikke skal være for hård, for varm eller for kold.

Når lysten ofte går i retning af madvarer med højt indhold af hurtigt optagelige kulhydrater og lavt indhold af protein, som f.eks. slik og kage, så kan det forklares biopsykologisk ved, at det øger dannelsen af signalstoffet serotonin i hjernen, hvilket opleves beroligende.

Chokolade og ost er to fødevarer, der fra naturens side er udstyret med aktivstoffer med ekstra stressreducerende virkninger. For chokolades vedkommende drejer det sig om stoffer, der minder om aktivstofferne i cannabis. I ost drejer det sig om morfinlignende stoffer. Chokolade og ost er derfor ofte på menuen i den stressmotiverede overspisning.

Overspisning går i det hele taget i retning af madvarer, der giver intens nydelse. Det kan forklares ved, at nydelse øger dannelsen af naturlige opioider i hjernen, hvilket virker beroligende.

Korrekt forståelse af problemet er første trin. Hvad man så kan gøre ved det, kan vi se nærmere på i et kommende indlæg. Jeg kan dog allerede nu afsløre så meget, at kursen handler om at håndtere livets stress på andre måder end med mad. I hvert fald nogle gange.

Tilmeld
Besked om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments