Jeg stillede for en del år siden en ernæringsprofessor, der netop havde publiceret et studie, der angiveligt dokumenterede, at et medikament fra et stort dansk medicinalfirma virkede slankende dette spørgsmål: – Kan det være, at udviklingen af den diætetiske behandling af overvægt bliver holdt tilbage for at sikre, at den ikke bliver så effektiv, at medicinen ikke længere har statistisk signifikant virkning?
Professoren bekræftede mig med et skævt smil i, at det godt kunne være tilfældet. Den pågældende professor er i øvrigt nu ansat af det pågældende medicinalfirma. Follow the money, og du ender med medicin i stedet for ernæring.
Jeg opfatter slankekure som alle former for diætetisk behandling af overvægt, hvor der er en ekspert, en plan eller et andet ydre system, der overtager kontrollen over kosten i en periode med henblik på at opnå og vedligeholde vægttab. Det er i den forbindelse underordnet, om kuren er “skræddersyet” til den enkelte; det, der gør den til en kur, er placeringen af magten i hverdagen.
Jeg begyndte at blive ydet voldsom modstand, da jeg introducerede den simple, men revolutionerende idé, at den diætetiske behandling af overvægt skulle gå fra kur til kurs. Mange eksperter og magtsystemer gik i panik, da det nye paradigme betød, at de ville miste magt over mennesker. Jeg skulle bl.a. stå stueret overfor overlæger i Sundhedsstyrelsen. Medierne gik også i panik, da deres rolle som formidlere af ekspertvælde og teknokrati blev truet. Jeg husker, at jeg i den periode var til casting som ekspert i Go’ Morgen Danmark, hvor jeg insisterede på, at hver enkelt måtte finde sin egen unikke vej til at blive sund og slank, og min rolle var blot at være en ydmyg hjælper. Jeg hørte ikke noget fra dem igen. Jobbet gik til en yndig mad-, sundheds-, motions- og slankefascist.
Slankekrigen dengang var en forløber for det, vi har set under coronaen, og som fortsætter nu på mange andre områder, ikke kun indenfor sundhed. Det er dybest set en krig om magten mellem eksperter og teknologi på den ene side – og individer og bevidsthed på den anden.
Slankekure har på den måde en dobbelt rolle i hovedstrømmen: De er både kontrolleret opposition for medicinsk og kirurgisk behandling af overvægt, og de faciliterer bevægelsen af magten væk fra folket mere generelt. Hvis man kan få folk til at tro, at det er usundt og farligt selv at bestemme, hvad man spiser og drikker, så kan man også få dem til at blive i tvivl om, hvilket køn de har, hvorefter glidebanen mod transhumanismen er godt i gang. Strategien er at indføre det onde og unødvendige på en måde, der virker god og nødvendig.
Coverfoto: Unsplash.com (Diana Polekhina)