I gamle dage kunne man være ‘intellektuel’. Jeg husker fra min gymnasietid, at Radioavisen talte anerkendende om ‘intellektuelle’, og det var en kategori, vi hørte om i bl.a. samfundsfag.
Selvom ordet ikke længere bliver brugt, så findes det faktisk stadigvæk i Den Danske Ordbog. Intellektuel er afledt af ‘intelligere’, det betyder ”forstå, indse, begribe’. Den primære betydning af ‘intellektuel’ ifølge ordbogen er “vedr. tænkning, erkendelse og ræsonnement, især med hensyn til abstrakte størrelser”.
Det er mit indtryk, at begrebet ‘intellektuel’ i dag er blevet erstattet af begrebet ‘ekspert’ i medierne og offentligheden i øvrigt. Det er efter min mening en uheldig udvikling, da det forringer kvaliteten af samfundsdebatten.
En ekspert er i følge ordbogen en “person der har en stor viden om et bestemt (fagligt) område”. Med al respekt for eksperter så kan ekspertise indenfor de fleste områder faktisk godt diskuteres, selv indenfor varme emner som corona og klima. Det bliver dog hurtigt glemt, når medierne ukritisk formidler eksperter uden at udfordre deres påståede ekspertise.
Når eksperter udtaler sig om et emne i pressen, så sker det ofte i en fortælling, der omfatter et bypass af faglig debat og uenighed. Nu om stunder lader man aldrig forskellige eksperter, der er uenige om et emne, udtale sig med henblik på, at læserne danner deres egen konklusion. Eksperter optræder altid i rollen som de ypperste sandhedsvidner, og det er nærmest blasfemi at betvivle noget, en ekspert har sagt.
Medieforbrugerne antager, at pressen udvælger de bedste eksperter, eller at der slet ikke er andre eksperter på området, så når man hører en ekspert udtale sig i DR, så må det jo være rigtigt, der han eller hun siger. Det er dermed medierne, der bestemmer, hver der er eksperter, og hvem der ikke er eksperter. Det er et problem i et land som Danmark, hvor pressen ikke er fri.
Problemet går dog dybere end det. Når eksperter ikke skal argumentere for deres holdninger, som intellektuelle skulle i gamle dage, så kan eksperternes holdninger styres ved at kontrollere finansieringen af eksperterne. Det betyder, at det reelt er pengemagten, der bestemmer, hvem der sætter dagsordenen som eksperter i den offentlige debat.
Problemet kan løses ved at stille kritiske spørgsmål til eksperterne, der udfordrer evidensgrundlaget for deres ytringer. Derudover skal vi have de intellektuelle på banen igen for at udfordre eksperterne og for at perspektivere de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. I denne tid er vores frihed truet, men vi har ingen ‘frihedsekspert’ i Danmark. Der er til gengæld mange intellektuelle, hvis de kan støves af eller genoplives, der vil have ræsonnementer om det rimelige eller urimelige i at erstatte frihed med sikkerhed, som blev forsøgt af regeringen under coronakrisen i fascistisk takt med de fleste andre lande i vores måske ikke så frie verden.
Støt politisk oplysning på PerBRAENDGAARD.dk med en frivillig dontation: MobilePay 335544
Cover: Unsplash.com (charlesdeluvio)
