Kategorier
FPO Frihedspressen Indlæg Nyheder (gratis) Nyhedsbloggen Offentlig

Brændgaard Avisen #10: Lad os tale om den stigende dødelighed, og hvorfor folk dør

Det mest ved interessante ved nyhederne i hovedstrømmen er de nyheder, de konsekvent ikke tager op. De beskæftiger sig således konsekvent ikke med de officielle data fra mange forskellige lande, der nu viser markante stigninger i overdødelighed. Det kan selvfølgelig skyldes, at redaktionerne på bl.a. DR og Ekstra Bladet vurderer, at nyheder om fodbold, tennis, golf, formel 1, reality-stjerner, Vild Med Dans, computerspil og popstjerner er mere væsentlige og relevante for deres læsere – bare for at tage nogle af de emner, disse to medier har på forsiden nu i stedet for den stigende risiko for at dø, og hvad årsagen til det mon kan være.

Død bliver sædvanligvis betragtet som den mest alvorlige konsekvens af usund levevis. Død er det, man indenfor sundhedsvidenskab, kalder et ‘hårdt endepunkt’, da der ligesom ikke er så meget at diskutere, når først man er død. Man kan f.eks. ikke rigtigt diskutere, om døden var en fordel sammenlignet med et andet, blødt endepunkt såsom sygdom eller handicap.

Det er også påfaldende, at vores sundhedsmyndigheder er stille som graven om den stigende dødelighed, og hvordan stigningen i dødelighed hænger tidsmæssigt og måske også årsagsmæssigt sammen med væsentlige begivenheder siden 2020.

De stigende priser får til gengæld masser af omtale i hovedstrømmen. I lande med større politisk bevidsthed end Danmark er folket nu begyndt at gå på gaderne for at demonstrere over de stigende leveomkostninger. Arbejderne er begyndt at strejke i protest mod, at lønningerne ikke følger prisstigningerne og inflationen.

Det norske medie Steigan beskriver, hvordan energikrisen gør, at Europa nu står foran en tvunget afindustrialisering. Industrivirksomhederne har simpelthen ikke råd til at betale elregningerne, så de kan opretholde driften. Resultatet er, at Europa bliver endnu mere afhængig af industrien i Kina og andre lande, der kan holde priserne nede. Det ligner en økonomisk krig mod Europa.

De dybe årsager til de stigende priser bliver til gengæld ikke omtalt i mainstreammedierne. Vi bliver i stedet efterladt med indtrykket af, at der nærmest er naturkræfter på spil, så valget står mellem at betale eller dreje nøglen om. De dybere årsager til de stigende elpriser er imidlertid, at elmarkedet er alt andet end liberalt. Det er ikke de frie markedskræfter, der driver priserne. Det, der foregår med el-tallene, er snarere sammenligneligt med organiseret røveri, der stresser private borgere og virksomheder så meget, at de ikke orker at sætte sig ind i de langt mere reelle dødstal. Vi kan nedbringe elpriserne, hvis vi vil, men vi kan ikke bringe de for tidligt døde tilbage til livet.

Kilde: De Vigtige Nyheder 13.11.2022

Bliv abonnent eller giv en donation

Cover: Unsplash.com (Fey Marin)


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer