Velkommen til en ny omgang af de næsten forbudte nyheder, hvor jeg vil gå i dybden med et par sager om propaganda.
Propaganda er indenfor den akademiske verden defineret som ‘organiseret, overtalende kommunikation’. Hjemmesiden Propaganda In Focus bringer interessante analyser af overtalende kommunikation og censur. I artiklen ‘Global Health and the Art of Really Big Lies’ forklarer David Bell, hvorfor det er lettere at slippe afsted med meget store løgnehistorier end mindre løgne. Især hvis afsenderen af løgnen bliver opfattet som en autoritet. Derefter går artiklen i dybden med at beskrive de store løgne om covid-19. David Bell er læge og ph.d. i folkesundhed.
Princippet i meget store løgne er, at når en løgn er tilstrækkeligt adskilt fra virkeligheden, så vil lytteren hellere antage, at deres egen perception må være fejlbehæftet end at betvivle påstandene hos den person, der fremfører løgnene.
David Bell lister bl.a. disse meget store løgne relateret til covid-19:
- Sygdomsbyrde skal måles i rå mortalitet og ikke inkludere tabte leveår.
- Langsigtede skadevirkninger på grund af fattigdom og nedsat adgang til sundhedsvæsnet skal ikke indgå i vurderingen af en intervention såsom nedlukning.
- Mundbind modvirker smitte, og alle meta-analyser af randomiserede studier skal ignoreres.
- Informeret samtykke til vaccination skal ikke inkludere information om risici, da det kan fremme vaccineskepsis.
- Pandemier bliver hyppigere og mere dødelige, selvom historiske fortegnelser og fremgang i moderne medicin dokumenterer præcis det modsatte.
The Exposé har bragt et sammendrag af en undersøgelse, der har kortlagt de taktikker, der bliver benyttet til at gøre kritiske eksperter tavse om covid-19. Jeg kan fortælle, at jeg selv har oplevet flere af dem på egen krop.
Taktikkerne falder i tre grupper:
- Tavshed & Censur
- Nedværdigelse & Miskreditering
- Klager & Intimidering
De konkrete taktikker omfatter bl.a.:
- eksklusion, f.eks. at medier holder op med at udgive artikler af den kritiske ekspert, eller at han bliver udstødt af LinkedIn
- censur, f.eks. at den kritiske ekspert får fjernet kritiske opslag på Facebook
- bagvaskelse, f.eks. at den kritiske ekspert konsekvent bliver omtalt som krammeterapeut i stedet for den akademiske titel, der validerer hans kritik – eller at han bliver omtalt som kriminel ved enten at insinuere skyld i sag, hvor han er frifundet, eller ved at lyve om sammenhængen og størrelsen af en bødestraf
The Exposé bringer også en artikel, der gennemgår, hvorfor de involverede i Project to Inject World with Experimental Biotechnology (PIWEB) er skyldige i forbrydelser mod menneskeheden. Sagen er den, at der er evidens for, at de involverede vidste, hvad de gjorde, og de bør stoppes.
Kilde: De Vigtige Nyheder 21.11.2022
Bliv abonnent eller giv en donation
Cover: Unsplash.com (Taras Chernus)
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.