Jeg har nu set den nye dokumentarfilm ‘Died Suddenly’, som alle i frihedsmiljøet taler om for tiden. Mange går nærmest i selvsving i jubel. Jeg synes nu ikke, at der er så meget at råbe hurra for.
Filmen består hovedsageligt af en masse små klip af mennesker, der tilsyneladende dør pludseligt. Det er selvfølgelig dramatisk, da man ikke normalt ser mennesker dø rigtigt. Vi ser også en masse glas med fibrøst væv, der er trukket ud af blodkarrene hos folk, der er døde pludseligt.
Filmen påstår, at de mange pludselige dødsfald skyldes, at folk har taget covid-19-vaccinen, og at hele formålet med vaccinen er, at den skal virke som et biovåben, der reducerer det globale befolkningstal.
Det er min vurdering, at filmen afslører noget reelt, hvilket primært er i form af de vidneberetninger fra fagfolk i systemet, der optræder som whistleblowers i filmen. Det er også min vurdering, at vi har et reelt problem med overdødelighed, der til dels skyldes vaccinerne. Filmen gør dog intet gavnligt for at bevise, at de pludselige dødsfald skyldes sprøjterne.
I følge en debunker-artikel er flere af de personer, der angiveligt falder døde om i ‘Died Suddenly’-filmen slet ikke døde, eller også er episoderne sket på tidspunkter, før det var muligt at få en covid-19-vaccine. Nu skal man selvfølgelig heller ikke stole blindt på debunker-artikler, men der tegner sig i min optik et billede af, at filmen er en Psy-Op, dvs. en Psykologisk Operation. Den hypotese underbygges af, at debunker-artiklerne har været så hurtigt ude med fakta-tjek. Hypotesen om, at ‘Died Suddenly’ er en planlagt psykologisk operation understøttes også af, at filmen afstår fra at formidle de virkeligt gode beviser og argumenter for overdødelighed relateret til vaccinerne og i stedet bringer klip med folk, der enten slet ikke er døde, eller som er døde af andre årsager. Taktikken er at afsløre nogle sandheder og så pakke dem ind i nye løgne, hvorved troværdigheden af sandhederne og de personer, der står frem og afslører dem, let kan ødelægges via politisk kommunikation. De personer, der optræder i filmen, er jo ikke længere troværdige, når de er klippet sammen med påståede dødsscener med mennesker, der slet ikke kan være døde af vaccinen, eller som slet ikke er døde. De er bare faldet om foran et kamera.
Formålet med ‘Died Suddenly’ som psykologisk operation kan være at få sandhedssøgere til at tro, at folk dør pludseligt af vaccinerne, og skabe et falsk fundament for denne tro. Et fundament der meget let kan afsløres som falsk også helt uden besværet med videnskabelig eller retsmedicinsk bevisførelse. Man kan jo f.eks. bringe et live interview med en af dem, der i følge filmen pludselig er død af vaccinen, men som altså stadigvæk lever i bedste velgående.
Cover: Filmen
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.