Kategorier
Ernæring (gratis) Ernæringsbloggen Indlæg Offentlig Pensum Sundhedspressen

Fødevarestyrelsen har udgivet en ny kostcirkel

Fødevarestyrelsen har udgivet en såkaldt kostrådscirkel, der illustrerer sammensætningen af en sund kost. Der er efter min mening tale om en overraskende fornuftig og klar fremstilling.

Cirklen viser, hvordan sund kost kan sammensættes over en periode på 1-2 uger. Det betyder, at man ikke behøver spise så varieret hver dag eller i hvert eneste måltid. Det skal blot være sådan cirka sådan samlet set over en længere periode.

Kostrådscirklen. Kilde: Altomkost.dk

Halvdelen af kosten skal være frugt og grønt. En fjerdedel korn og kartofler. Den sidste fjerdedel er til de protein- og fedtrige fødevarer.

For nogle mennesker, f.eks. på grund af allergi eller sygdom, ser sund kost anderledes ud, men det afhænger af en individuel vurdering.

Det eneste, der er lidt forvirrende ved kostcirklen, er, at mælk tilsyneladende både er indenfor og udenfor cirklen. Det kan være, at det skyldes lobbyisme fra den danske mælkeindustri, der traditionelt har haft stor indflydelse på de officielle kostråd i Danmark. Det er dog en noget ynkelig slat mælk sammenlignet med før i tiden, hvor det var en ½ liter om dagen.

Jeg kunne også godt have tænkt mig, hvis rækkefølgen af olie og frø fulgte samme logik som kød og fisk med stigende fedtindhold fra venstre til højre. Det kan selvfølgelig også diskuteres, hvad helt hvidt brød laver i kostcirklen, ligesom morgenmadsprodukter med tilsat sukker måske også er et resultat af påvirkning fra visse dele af fødevareindustrien. Frugt og grønt ser dog stadigvæk ud til at være den branche, der får den største return on investment i ernæringsrelateret PR og lobby.

Læs mere om kostrådscirklen på altomkost.dk

Cover: Kostrådscirklen.

0 0 stemmer
Brugervurdering
1
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading