Kategorier
Forside Gratis analyse Propagandabloggen Public

To professorer forklarer coronasituationen: Mattias Desmet + Piers Robinson

Sundhedsvidenskab er ikke nok til at forstå coronasituationen. Det er også nødvendigt med videnskab fra psykologi, politologi og kommunikation.

Lige nu er coronaen ganske vist på sit laveste niveau i Danmark, siden den gjorde sit indtog i starten af 2020. Når jeg skriver ‘coronaen’, så mener jeg ikke selve virusset, men den magtbærende fortælling om fænomenet.

Det er kun i Kina, hvor magthaverne stadigvæk giver den max gas med corona. Det har nu ført til, at det ellers massivt undertrykte kinesiske folk går på gaderne i store demonstrationer, som tilmed nu bliver dækket af de ellers coronacensurerende danske hovedstrømsmedier. Når man som menig borger protesterer mod regeringen i Kina, så gør man det med livet som indsats. Respekt herfra!

Når coronaen er på et så lavt niveau i Danmark, som det er tilfældet nu, så skyldes det sandsynligvis, at bagmændene har vurderet, at den citron ikke kunne presses mere. Risikoen for massiv folkelig protest blev simpelthen for stor til at fortsætte. Den bagvedliggende agenda lever dog stadigvæk i bedste velgående, og jeg forventer, at coronaen eller et andet virus vender tilbage igen på et tidspunkt for at skræmme os til at underkaste os det globale vaccinepas. Det er i hvert fald, hvad G20-landene og WHO presser massivt på for. De lader bare være med at involvere befolkningen i den politiske beslutningsproces. De kører det direkte mellem den globale elite og de nationale regeringer. Så det bliver formentlig først, når det er for sent at gøre modstand, at det bliver indført med vold og magt – for vores sikkerheds skyld, naturligvis…

Hvis du ligesom jeg foretrækker en akademisk tilgang til sundheds-, samfunds- og systemkritik, så kan jeg anbefale en kombination af to professorer. Mattias Desmet er professor i psykologi, og hans teori om masseformation kan forklare mekanismerne bag coronatroens udbredelse. Begrænsningen ved Desmet er, at han tilsyneladende er blind for propaganda, herunder at coronatroen er blevet fabrikeret intentionelt. Det er så her, hvor Piers Robinson kommer ind i billedet. Han er tidligere professor i politisk kommunikation og nu leder af Organisation for Propaganda Studies. Robinson blev for nylig mobbet væk fra sin stilling som professor ved et engelsk universitet med falske påstande om, at han er antisemit. Professoren i propaganda blev således selv et offer for propaganda som følge af hans afsløringer om propaganda, primært i relation til 9/11 og Syrien.

Min pointe er at ved at kombinere Desmets teori om masseformation med Robinsons teori om propaganda, så har man en komplet akademisk ramme for at forstå, hvordan coronaprojektet er blevet gennemført.

Mattias Desmet er blevet kritiseret for at være kontrolleret opposition, da han er tilhænger af tilfældighedsteori som årsag til masseformation, herunder også masseformationen relateret til corona. Jeg ved ikke, om han er det, men det er klart, at tilfældighedsteori giver en juridisk udvej for dem, der har udført propagandaen og den relaterede kriminalitet. Netop fordi Desmet er tilhænger af tilfældighedsteori, er han vigtig at kombinere med Robinsons propagandateori.

Cover: Unsplash.com (Nick Fewings)

Tilmeld
Besked om
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x