Kategorier
Forside Frihedspressen Gratis presse Public

B.A. #52: Masseopsigelser som fredeligt våben mod undertrykkelsen

Dagens Avis samler nyheder og perspektiver fra The Exposé og Brownstone Institute.

Det britiske medie The Exposé vurderer, at “nødsnak” brugt til at implementere coronarestriktioner vil blive ompakket og våbengjort igen. Mediet vurderer også, at ridderordener nu bliver givet til dem, som den britiske stat ønsker at beskytte mod retsforfølgelse. Det britiske tankepoliti har arresteret en kvinde for, hvad hun måske tænkte, mens hun stod på en gade i nærheden af en abortklinik.

The Exposé vurderer heldigvis også, at transhumanisterne fra World Economic Forum vil fejle i deres forsøg på at hacke mennesker på grund af kompleksiteten i menneskers natur såsom fri vilje. Det britiske medie analyserer også WHO’s nye pandemitraktat, som de for tiden bl.a. prøver at få Danmarks sundhedsminister til at skrive under på. Artiklen beskriver, hvordan milliarder af dollars bliver brugt på at fremme løgne og myter, der vil fjerne folkets friheder og rettigheder – for vores egen sikkerheds og sundheds skyld. Ja, man skal godt nok være vågen nu om stunder for at undgå at blive fængslet af sin egen godhed. Det er et udspekuleret bedrag, som de færreste har tilstrækkelig intelligens, mod og autoritetsmistro til at gennemskue og handle på.

Brownstone Institute har bragt et bombardement af artikler med sandhedsbomber om coronaen og relaterede overgreb på verdens frie folk og den frie økonomi. De beskriver, at 42 % af overskydende dødsfald i 2020 kunne tilskrives nedlukninger, ligesom de beskriver, hvordan nedlukninger har gjort os mere syge. WHO har forfremmet Jeremy Farrar til chefforsker. Han var den ledende rådgiver om coronanedlukningerne.

Brownstone Institute foreslår, at der bliver fremstillet nye principper for, hvad man bør, og hvad man ikke bør gøre indenfor folkesundhed for at forhindre, at coronaoverfaldet gentager sig. De beskriver også, hvordan mundbind var uetiske per design, og at selv ikke de mest avancerede N95-masker kan beskytte mod det nye coronavirus. Det amerikanske medie beskriver også nye rapporter fra obduktioner, der viser, at dem, der er døde pludseligt, formentlig er døde af coronavaccinerne.

Folket kan kæmpe imod undertrykkelsen i følge Brownstone Institute via masseopsigelser. Overgrebene kræver jo, at der er medlemmer af folket, der udfører det beskidte arbejde. Hvis tilstrækkeligt mange af dem, der er involveret i det undertrykkende, bedrageriske, kriminelle arbejde simpelthen siger op, så kan undertrykkelsen ikke fortsætte. Det handler ikke om at blive ‘woke’, da de woke er tjenere for totalitarismen. Mediet beskriver også det absurde i, at dem i Vesten, der har været engagerede tilhængere af nedlukninger i deres egne lande, nu ivrigt støtter de kinesere, der protesterer mod nedlukninger i Kina.

Kilde og flere nyheder: De Vigtige Nyheder 25.12.2022

Cover: Unsplash.com (Matt Collamer)


Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay til 335544. Mere støtte

Tilmeld
Besked om
2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x