Den nyeste fagartikel af Christine Stabell Benn og kolleger kan tolkes som, at problemerne med covid-19-vaccinerne kan løses ved at give endnu en vaccine.
Titlen på den nye artikel er Beneficial non-specific effects of live vaccines against COVID-19 and other unrelated infections, og den blev udgivet i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases nr. 1 i januar 2023.
Artiklen taler for brugen af levende vacciner for at opnå uspecifikke virkninger som supplement til de specifikke covid-19-vacciner, der hidtil er blevet brugt.
Som eksempel på en sådan levende vaccine nævner artiklen BCG-vaccinen, idet nyere forskning angiveligt har vist, at denne vaccine reducerer dødeligheden uden at beskytte mod covid-19-infektion. Artiklen nævner til sidst, at vacciner af denne type kan modificere immunsystemets reaktion på specifikke covid-19-vacciner, hvilket bl.a. kan betyde, at coronavaccinernes effekt kan fremmes, og bivirkninger kan reduceres.
BCG-vaccinen er en vaccine mod tuberkulose. BCG står for Bacillus Calmette-Guerin opkaldt efter vaccinens opfindere Albert Calmette og Camille Guérin. Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien (Mycobacterium tuberculosis). Den er nu udryddet i Danmark, og BCG-vaccinen har ikke været obligatorisk siden 1986. Det er nu kun i udviklingslande, at BCG-vaccinen bliver brugt mod det, den blev udviklet til.
BCG-vaccinen bliver produceret af AJ Vaccines i Danmark. Det var det saudiske firma, der købte vaccineproduktionen fra Statens Serum Institut af den danske stat for en slik. De holder til på Amager. Hvis konceptet om, at BCG-vaccinen skal indgå i det globale covid-19-vaccinationsprogram, vinder indpas, så står AJ Vaccines foran en milliardfortjeneste i de kommende mange år.
Cover: ajvaccines.com
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.