Kategorier
Forside Frihedspressen Gratis presse Public

B.A. #76: Mette Frederiksen foreslår folkeafstemninger hver måned

For første gang i Mette Frederiksens karriere som statsminister er hun kommet med et fornuftigt forslag.

Det har hun nu fremført på DR i forbindelse med debatten om folkeafstemning om Store Bededag:

“Man kan jo prøve at tænke tanken til ende. Hvad så næste gang, nogen i folketinget er uenige om klimapolitikken, folkepensionen eller folkeskolen? Skal vi så have folkeafstemninger en gang om måneden eller hvert halve år, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).”

Med den omfattende og tiltagende digitalisering af samfundet så kan folkeafstemninger nu gennemføres hurtigt og effektivt og om flere, vigtige og aktuelle spørgsmål. Så tak til Mette for at bringe det på banen.

Lars Boje Mathiesen har meddelt, at han vil være formand for Nye Borgerlige. Jeg har i et stykke tid omtalt ham som “Bølle Bob“, da han er begyndt at optræde med bølle-kasket og hættetrøje i bedste Men In Black-demonstrant-stil. Nye Borgerlige er Danmarks mest tydelige zionistiske parti, og det er som bekendt god zionistisk stil at forsøge at kontrollere oppositionen, som Nye Borgerlige med SMV-regeringen nu endnu mere oplagt kan blive leder af. På den måde har zionisterne både kontrol over regeringen og oppositionen, hvorved de er sikre på at få deres vilje i al usynlighed.

Der er flere og flere sager om, at kriminelle gemmer sig i politiet. Både politiet i Danmark og i England har igangværende efterforskninger af kriminelle politifolk, der har misbrugt deres autoritet. Det ser også ud til, at andre politifolk har været særdeles hjælpsomme med at slette beviser for deres direkte kriminelle kollegers krænkelser og forbrydelser. Så længe Danmark har en kriminel rigspolitichef, så er der dog nok et stykke vej til, at det danske folk får genetableret den respekt for politiet, som er nødvendig for sammenhængskraften og sikkerheden i samfundet.

Frihedskæmper Lars Andersen, der er tidligere politibetjent, meddelte i fredags i en YouTube-video, at han nu er på flugt. Han skulle være mødt i fængsel til afsoning af en dom, hvilket han i bedste Lars Andersen-stil har nægtet. Det vides ikke, præcis hvor han befinder sig nu, men i videoen optrådte han i en army-grøn sweater i Zelensky-stil, så der er drama i luften.

Greta Thunberg er blevet tilbageholdt af tysk politi under stor klimademonstration. Hun blev båret væk iført et stort smil. Det mest interessante er dog, hvorfor Greta Thunberg tilsyneladende bliver ved med at være et barn. Det er normalt sådan, at pubertet gør, at piger forandrer sig til kvinder. Dette synes ikke at være sket i Greta Thunbergs tilfælde.

TV2 har omtalt en ny rapport fra DTU, der angiveligt “afliver myte om plantedrikke”. Myten er, at plantedrikke kan erstatte mælk. Man fristes til at skrive, at det er en lige så stor myte, at mælk kan erstatte plantedrikke, men nu må man jo ikke drille DTU’s vigtige forskning, der i hvert fald på ingen måde er påvirket af mælkeindustriens lobbyister.

Flemming Pless, forhenværende sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn, bliver nu hængt ud i B.T. og Zetland for at have haft seksuelle eller intime forhold til kvinder, der kom til ham i sorg – eller var ansat under ham. Det interessante ved historier som disse er, at det automatisk bliver gjort til et problem og mandens skyld, at disse kvinder tilsyneladende af egen fri vilje har takket ja til præstens tilbud om intimitet. Der er således tale om en dæmonisering af sex og en indirekte undertrykkelse af kvinder, da fortællingen antager, at kvinder ikke er i stand til at sige nej til sex, når tilbuddet kommer fra en chef eller en anden autoritet. MeToo-kulturen fastholder på den måde kvindeundertrykkelsen ved at give kvinders oplevelser og følelser politisk og juridisk magt i stedet for at styrke kvinders ligeværdige handlekompetence i seksuelle relationer. Det værste er dog dæmoniseringen af den frie seksuelle udveksling mellem heteroseksuelle mænd og kvinder, da den kultur dybest set reducerer Helligånden. Efter min politisk ukorrekte, spirituelle mening. Det hele kan gøres dog meget enkelt gøres mere sundt ved at skabe en ny kultur, hvor det er lige så tilladt at spørge om sex, som det er at sige nej. Det kræver selvfølgelig, at kvinder skal tage ansvar for deres egen seksualitet ved at kommunikere klart og tydeligt i stedet for at forvente, at liderlige mænd er i stand til at læse tanker. Sex er kommet for at blive. Lev med det!

Kilder, inspiration og flere nyheder: De Vigtige Nyheder 18.01.2023

Cover: Unsplash.com (Joshua Earle)

Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay til 335544. Mere støtte

Tilmeld
Besked om
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x