Kategorier
Brændgaard Nyt Gratis Indlæg/Post Public

Kritik af Jonas Herbys statistiske analyse

Jonas Herby påstår, at der ikke er sammenhæng mellem vaccination og død. Det gør han på baggrund af en statistisk analyse, der ikke kan bruges til det formål.

Jonas Herby, specialkonsulent hos CEPOS, har udgivet denne tekst som et offentligt opslag på Facebook i går:

INGEN SAMMENHÆNG MELLEM VACCINETILSLUTNING OG HØJ OVERDØDELIGHED

Der er ikke sammenhæng mellem vaccinetilslutning og høj overdødelighed. Snarere tværtimod.

Jeg har set så mange af disse påstande, at jeg besluttede mig for at sætte mig ned og så på data. Det detaljerede resultat af denne proces kan ses her: https://punditokraterne.dk/2023/02/02/stoerre-vaccinetilslutning-haenger-ikke-sammen-med-stoerre-overdoedelighed-snarere-tvaertimod/

Nedenfor er et kort referat:

Jeg har set en hel del påstande a’la “vacciner er massemord”. Hvis sådanne påstande er tilnærmelsesvis rigtigt, bør man kunne se det ved at sammenligne vaccinetilslutningen og overdødeligheden på tværs af lande.

Det har jeg gjort for OECD-lande. Jeg har hentet data for færdigvaccinerede og boosters pr. 100 indbyggere. Og overdødelighed på kort sigt (de seneste tre måneder med data) og lang sigt (siden juli 2021).

Som (forventet) er der ikke sammenhæng mellem vaccinetilslutning og høj overdødelighed. Snarere tværtimod.

Betyder det, at vi kan afvise bivirkninger af vaccinerne? Overhovedet ikke. Vi ved, at vaccinerne har bivirkninger.

Men superlativer a’la “massemord” osv. er helt, helt uden for skiven. Det sker simpelthen ikke. Ja, der ER overdødelighed, men det har IKKE noget med vaccinerne at gøre.

Hvorfor overhovedet bruge tid på det her?

Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har set SÅ mange linke til videoer, screenshots etc., som angiveligt skulle bevise et eller andet. Men det gør de bare aldrig.

Så nu har jeg set på data selv og skrevet et et blogindlæg. Og dette vil nok være mit default-svar fremover. “Nej, vacciner fører ikke til stor overdødelighed [link]”.

Over & out.

Min kommentar

Den statistiske analyse, som Jonas Herby, har udført kan ikke bruges til at dokumentere fravær af sammenhæng mellem coronavaccination og død.

Årsagen er, at graden af vaccinetilslutning er en markør for en hel masse andre forskelle mellem lande af betydning for overdødelighed, som Jonas Herby ikke har foretaget statistiske justeringer for. Det kræver en multibel variansanalyse og ikke en simpel korrelationsanalyse, da udeladelse af justering for andre faktorer kan camouflere en reel statistisk korrelation mellem vaccination og død.

Ved at analysere tidsforløbet af udviklingen i overdødelighed indenfor et land i stedet for mellem lande så har man et mere stabilt datasæt, hvor det fremgår, at overdødeligheden i Danmark tydeligvist er steget efter massevaccinationen.

Dokumentation for kausalitet kræver et langvarigt, randomiseret interventionsforsøg med død som det primære effektmål. Det var den type forsøg, man burde have lavet, før man igangsatte massevaccinationen.

Cover: Jonas Herby på Facebook

Peer Brændgaard

Af Peer Brændgaard

Jeg er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål og lede dig på vej til mere sundhed.

0 0 votes
Vurdering
Tilmeld
Besked om
2 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Marianne921016 Hansen
fredag, 3 februar 2023, 20:37 20:37

Du skriver altid i en pæn og ordentlig tone, hvilket viser, at du ved noget om, det du beskriver. Tak for det.

Silas A
lørdag, 4 februar 2023, 11:57 11:57

Hans analyse er noget vrøvl, da han jo skriver

Hvordan skal vi fortolke dette? En mulighed er, at vaccinerne har udskudt dødsfald. Så man undgik at folk døde i vinteren 2021/22, men til gengæld dør de nu. Det vil kunne forklare, at vi ser sammenhæng mellem vaccinetilslutningen og overdødelighed lige nu, men ingen sammenhæng i hele perioden med vacciner”

Typisk logik for dem som ønsker at forsætte deres vrangforestilling om at Vaccinerne ikke er farlige

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x