Kategorier
Gæst (plus) Gæstebloggen Indlæg

Irja Maria Johansson: Her henter jeg nyttig viden

Hent nyttig viden om: Den udemokratiske verdensregering – det globale totalitære teknokratiske overvågningssamfund.

En top 10 liste med nogle indgangsdøre – tag en kopi og del ud.

Af Irja Maria Johansson

Jeg har været massør i 25 år og undervist i fysiurgisk / klassisk massage med baggrund i børnehave – og afspændingspædagogfaget ( gamle betegnelser ) samt fire år på Aarhus Kunstakademi. Født i 1950.

Af forskellige årsager mestrer jeg ikke det digitale, men fremfører det jeg har på hjerte, som jeg bedst kan. Jeg har ingen blog. Den viden jeg henter, spreder jeg i det små ved at kommunikere med mine medmennesker, så godt jeg kan.

Jeg blev ” politisk ” årvågen under covid – nedlukningerne. Andre blev bevidste årtier før, hvor det vi ser udspille sig nu, begyndte at stramme til og tog målrettet form.

Mit ærinde: Skulle jeg give en manual til nye – dvs. til dem, der ikke længere læner sig op af mainstream medierne, kunne jeg foreslå denne top 10 liste til alternativ kildekritisk forståelse, bygget op under de seneste to år. Måske kan nogle få glæde af disse døråbninger. Jeg er nysgerrig på, hvor DU primært henter DIT nyhedsstof fra.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi har travlt, hvis vi vil værne om vores demokrati og frihed. Som Per Brændgaard (cand. scient. forfatter til flere sundhedsfaglige bøger, bla. ” Mindful spisning ” sammen med psykolog Uffe Damborg, underviser i meditation, ernæringslære, foredragsholder og politisk oplyser etc. ) siger, vil WHO 24. maj 2024 gå fra global rådgivende til global lovgivende magt og fra da, bliver verden regeret udemokratisk og vi bliver totalt ufrie. 14 maj 2023 klapper fælden. Vi er i slutfasen med de gamle demokratiske rettigheder og vores frihed !

Vi skal se at få hentet viden nu – det haster ! Alle – også ” Jes Bertelsen folket ” og andre der KUN mediterer uden at ville forstå politiske sammenhænge og handle på det i praksis. Alle der foruden at dygtiggøre sig i det spirituelle, i kunsten eller i andre lignende arbejdsprocesser eller bare slapper af og nyder at være i livet uden at handle politisk. Og flertallet der bare knokler for at overleve i almindeligt arbejde, sædvanligvis under ekstremt pres. Alle må vi sætte os ind i den katastrofekurs vi som samfund i Skandinavien, Europa og over hele kloden stiler imod med 180 km i timen. Vi må forstå, hvor gruelig galt det står til med vores demokratisk opbyggede og tilkæmpede rettigheder. Forstå at det nu er på et hængende hår. Vi, flertallet af klodens befolkning lod os tage på sengen uden hjælp fra folketing eller myndigheder. Tværtimod. Den bagvedliggende globale pengemagts styrende instanser havde/har arbejdet i årtier med at organisere og infiltrere globale ellers sunde institutioner f.eks.WHO, så det nu på udemokratisk vis enerådigt styres af en ufattelig rig vaccineindustri. WHO er blevet et af den globale magts styringsmekanismer. Og hvad med våbenindustrien ?

Jeg anbefaler ti nedenstående nyttige og stadig tilgængelige videnssteder for både nybegyndere og garvede: ( Bring det videre til andre )

PerBrændgaard.Dk ”

Man kan dagligt gå ind og læse nyt under Per Brændgaards ” Nyhedsportal ” og ” Nye indlæg ”. Det er gratis. Det foregår med alvor og med humor.

  • Per Brændgaard bringer omfattende, videnskabelig underbyggende og dybtgående viden i let tilgængelig form. Han kalder sit virke ” folkeoplysning ”. Er folketingskandidat.

Frihedslisten.dk ” – Flemmming Blicher, folketingskandidat.

Velstandspartiet JFK 21 ” – Mads Palsvig, folketingskandidat.

( Jeg er medlem af de tre oplysningsinstanser. )

Tommy Hansen, Free 21. org. ” På sporet af deep state ” You Tube. Lyt her til afdøde velrenommerede journalist og typograf Tommy Hansen, der præcist og let forståeligt klargør, hvilke mainstreamprocesser vi sidder med – i dette vores politiske klima. Se dokumentarfilmen om Tommy Hansen ( instrueret af Daniel Rosenberg ) Se også Daniel Rosenbergs dokumentarfilm på You Tube: ” Lykkelige fagre nye DK ” free 21 ( fra 23. april 2021) og se ” Chaos Navigator ” og ” Ildspor.wordpress.com. ” ligeledes af Daniel Rosenberg, der fik aktivistprisen 2022 af May Day.)

Stephan Egede Glahn ” præst og major der forklarer om 9/11 – You Tube

Jimmy Dore show ” korte politisk analyser med humor – You Tube.

Alex og Alexander ” politiske analyser – You Tube.

Garland Nixon ” politisk analyser – You Tube.

Gonzales Lira ” politisk analyser – You Tube.

Naomi Wolf ” forfatter til ” The bodies og others – the new authoritarians, covid – 19 and the war against the human ”. Se også Naomi Wolfs dokumentarfilm : ” The end of America full documentary ” – You Tube.

Det var mine ti anbefalinger. Men der er et flertal af lige så gode indgangsdøre. Måske Per Brændgaard kunne lave en slags Inspirations platform til sine læsere ? Op til ham.

Kunst til at forstå vores nutid:

Film:

FARTHA ” fra 2021 af Darin Sallam på You Tube om ” Nakba ”. Filmen her for at forstå lidt af det Roger Waters ( fra Pink Floyd ) og Per Brændgaard med flere italesætter vedrørende zionisme, Israel og Palæstina.

All the beauty and the bloodshed ” fra 2022 af dokumentaristen Laura Poitras. Om Sackler familiens formuer brugt på kunst også for almenvældet, men tjent på en dødbringende medicinalindustri. Grådighed og æstetik.

A hidden life ” fra 2019 af filminstruktør og filosof Terrence Malick. Om den Østrigske bonde Franz Jägerstätter under 2.v.k. Når ” eneren ” siger fra med sit liv som indsats. Ses på Filmstriben.

Musik:

Roger Waters ( Pink Floyd.) Hans sang: ” MOTHER ” – You tube, lavet på ny under nedlukningen 2020! Og sangen” Comfortably numb ” med musikvideo lavet på ny i 2022 – You Tube. Smukke sange med stærke tekster der rækker ind i verden som den er blevet nu.

Se Roger Waters tale på storskærm i FNs sikkerhedsråd 8. februar 2023 – You Tube. Roger Waters, 79 år har gjort og gør et stoisk arbejde for verdensfreden. Med sjæl og hjerte gør han sit til at få verden til at erkende, at vi er på kollisionskurs, hvis ikke vi ændrer kursen nu og arbejder for verdensfreden. Roger Waters / Pink Floyd spiller forhåbentligt 17. og 18. april i Arena, Kbh.

JOHN TRUDELL (1946 – 2015 ) – You Tube. John Trudell er/var amerikansk sanger, skuespiller, poet, taler – afdød indianer og aktivist. Hans gravide kone og børn blev brændt ihjel i 1979, efter sigende som hævnaktion sandsynligvis af samme instans som dem der stod bag mordene på Luther King, Malcolm X, John F. Kennedy, John Lennon og mange, mange flere der blev likvideret i kampen for FRIHED. Lyt evt. til John Trudells: ” Rockin the Res ”. ” All there is to it ”. ” Crazy horse ”. samt de mange taler og interviuws med John Trudell – You tube. Her er visdom at hente, Husk Trudells vanvittige skæbne undervejs – han smiler ikke, men forsatte trods traumer og sorg.

Der findes megen kunst at hente styrke og kraft fra. Hvor henter du din styrke ?

Gæstebloggen-forside

Cover: Unsplash.com (Gabriella Clare Marino)

0 0 stemmer
Brugervurdering
3
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading