Mens coronabedragene bliver afsløret, så presser 3. Verdenskrig med atomvåben sig på.
B.T. har i dag afsløret, at Søren Brostrøm sendte en e-mail til daværende departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels syv timer før pressemødet den 11. marts 2020, hvor Mette Frederiksen lukkede landet baseret på en forklaring i strid med budskabet i Brostrøms mail. B.T. afslører, at Mette Frederiksens departementschef Barbara Bertelsen blev orienteret om Brostrøms mail på et møde sent om eftermiddagen den 11. marts 2020. Per Okkels og daværende faglige direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak havde modtaget mailen fra Brostrøm kl. 13:27 samme dag. Det var Per Okkels, der gav Barbara Bertelsen en mundtlig orientering om mailen. Spørgsmålet er nu, om Barbara Bertelsen videregav indholdet af Brostrøms mail til Mette Frederiksen. Det vil hverken hun eller Mette Frederiksen svare på, selvom B.T. har forsøgt at få besvaret spørgsmålene i en uge, skriver avisen.
Det dybere spørgsmål er, hvad den eller de ansvarliges motiv har været for ikke at blot at ignorere anbefalingen fra Sundhedsstyrelsens direktør, og heller ikke blot direkte gå imod den, men tilmed antyde at Sundhedsstyrelsen var blandt de sundhedsfaglige myndigheder, der anbefalede en nedlukning af landet. Et andet dybere spørgsmål er, hvorfor Søren Brostrøm siden da bakkede op om både nedlukningen og siden også mundbindstvang, selvom han tidligere havde udtalt offentligt, at mundbind var uden virkning. Vi har her formentlig at gøre med de dele af propaganda, der omfatter kriminelle metoder som bestikkelse, trusler og afpresning, og vi har ingen politimyndigheder, der har jurisdiktion til at efterforske mistanker om kriminalitet på det niveau, hvilket betyder, at de kriminelle har frit spil til at besætte vores land. Ja, det er en voldsom påstand, men det er den mest logiske forklaring på det ellers ulogiske hændelsesforløb.
Flere fremtrædende Nye Borgerlige-profiler har nu forladt partiet i protest mod, hvad de betegner som et ‘karaktermord’ på Lars Boje. Boje udtaler til Jyllands-Posten:
»Jeg tror, at jeg ville noget andet med partiet, end hvad hovedbestyrelsen ville,« sagde han og forklarede, at hans planer om at ændre partiets organisation til at være mere decentralt og orienteret mod lokaleforeningerne gik i mod hovedbestyrelsens ønske.
Den udtalelse underbygger Pinocchio-hypotesen, som jeg fremlagde i gårsdagens udgave af Brændgaard Avisen. En decentraliseret organisation er svær at kontrollere centralt, og der bliver for mange mindre marionetdukker, der skal styres af dukkeførerne og dukkeførernes bagmænd i det politiske teater.
Berlingske glæder sig tilsyneladende til udsigten til 3. Verdenskrig, selvom de godt ved, at deres holdning lyder mærkelig, da de selv skriver:
“Det lyder mærkeligt, men: Krige og kriser kan gøre verden til et bedre sted”
Berlingske har været en krigshøg gennem hele Ukraine-krisen, men egentlig ikke mere end de andre krigsliderlige medier. De gør jo nok bare, hvad deres chef Mette Frederiksen beder dem om ‒ med nogle små pip af magtkritik indimellem for at legitimere den store propaganda, som de får mange millioner kroner for at udføre hvert år.
Det britiske medie The Exposé forklarer tydeligt, hvordan Vestens politiske ledere lige nu er ved at styre verden ud i atomkrig. Da det er kommet frem, at både USA, Rusland og Kina har været involveret i udviklingen og anvendelsen af virus som biovåben mod verdens befolkninger, så er det sandsynligt, at magteliten på tværs af USA, Rusland og Kina også konspirerer om en plan for en kontrolleret atomkrig. Dette kan gøres med en meget begrænset anvendelse af atomvåben, mens folket primært holdes i skak med selve truslen om total ødelæggelse, og mens 3. Verdenskrig kører på med hovedsageligt konventionelle våben, der primært dræber mennesker og ikke naturen. Når der på ny opstår fred efter 3. Verdenskrig, så vil det være med, hvad den globale elite opfatter som en passende reduktion i befolkningsstørrelsen samtidig med, at verdens befolkning er skræmt så meget fra vid og sans, at de vil underkaste sig et hvilket som helst diktatur, der lover fred og frihed til at hygge sig.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 11.03.2023
Cover: Unsplash.com (Jeremy Hynes)
Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay til 335544.