Tendens: Mænd flygter fra deres køn

Det er min opfattelse, at manden i det senmoderne samfund er blevet konstrueret til at være det svage køn via sin indbyggede “farlighed”.

Mandens “farlighed” kommer bl.a. til udtryk ved hans heteroseksuelle initiativer til sex med kvinder, tilmed kvinder som han ikke er gift med. Uha da da.

Nogle kaukasiske, heteroseksuelle mænd vover sig endda til at tage initiativer til sex, selvom de ikke forinden har fået samtykke fra kvinden til, at de må tage initiativ til sex med hende. Og det er altid mandens skyld, hvis han ikke kan finde ud af at få samtykke til, at han må spørge om samtykke til sex. For alle ved at sex er en meget rationel handling, der intet har med lyster og instinkter at gøre, og som derfor bedst arrangeres med en juridisk kontrakt. Det har MeToo-bevægelsen og samtykkedebatten lært os.

Kvinder har derimod altid friheden til at være seksuelt udfordrende uden ansvar. Frihed uden ansvar er en eksistentiel umulighed og måske netop derfor en så attraktiv drøm. Nu er den også mulig for mænd, der i det senmoderne socialkonstruktivistiske vanvid bare kan holde op med at identificere sig som mænd.

Nogle mænd går skridtet videre, som bl.a. Ekstra Bladet fortæller om i dag, og får fjernet penisser og testikler. Indgrebene, der bliver foretaget i eget hjem, bliver filmet og adgang bliver solgt på hemmelige hjemmesider, hvor andre kan nyde synet af mænd, der tager skridtet helt ud – eller rettere helt væk.

Blandt transvestitter, transseksuelle, transkønnede og drags er der langt flere mænd, der vil være kvinder end kvinder, der vil være mænd. Transkulturen er derfor primært for mænd, der derigennem kan flygte fra at blive opfattet som farlige af samfundet. Fra den nyfundne, ufarlige position kan de så udleve skadelige lyster såsom seksuel omgang med små børn. Transkulturen er perfekt camouflage for pædofili. Og hvis nogen siger noget til det, så kan ikke-manden altid bare trække krænkelseskortet, der er trumfkortet i det sociale spil om magten.

Langt de fleste transer er dog næppe pædofile i skjul, men blot mænd der ikke vil være mænd. Og man forstår efterhånden godt, at flere og flere mænd ikke orker at være deres køn, når de naturlige lyster bliver opfattet som farlige i samfundet.

Når den moderne mand på den måde lærer, at hans naturlige seksualitet er farlig, så bliver lysterne undertrykt sammen med andre basale, maskuline instinkter såsom at selvopofrende beskytte kvinder og børn mod undertrykkelse fra magthaverne. Folkelige oprør gennem historien har altid været anført og udført af mænd.

Den sunde maskulinitet omfatter både lyst til sex og lyst til at beskytte – og paratheden til at ofre sig selv for kvinder og børn, hvis det skulle være nødvendigt. Når mænd bliver bange for sex, bange for deres eget køn eller identificerer sig som kvinder, der har ret til at blive beskyttet og være krænket, så forsvinder den reelt eneste drivkraft i samfundet, der kan beskytte folket mod den bløde besættelse og det frivillige folkemord, der pågår i Danmark og resten af verden i denne tid. Det ved bagmændene, der bekriger os, godt, så derfor har de konstrueret transfænomenet og MeToo-kulturen som en krig mod den sunde maskulinitet.

Mænd, der lever i harmoni med sund maskulinitet, er ikke farlige for kvinder (tværtimod), men de er meget farlige for bedrageriske, uretfærdige, undertrykkende magtmisbrugere. Især hvis mændene kan finde ud af at stå sammen mod den fælles fjende i stedet for at skændes indbyrdes om underordnede uenigheder.

Cover: Unsplash.com (Patrick Perkins)