Jeg har i dag modtaget svar fra Pressenævnet på min klage over Jyllands-Postens udøvelse af personcensur.
Jeg fortolker Pressenævnets svar således, at Pressenævnet tillader politisk motiveret personcensur af eksperter.
Pressenævnet undskylder sig med, at de ikke kan behandle min klage, da jeg ikke er omtalt i artiklen, hvilket jo netop er essensen i personcensur efter cancel-modellen.
Det fremgår også af Pressenævnets svar, at mediet kan udøve censur via “princippet om redaktørens redigeringsret”.
Pressenævnet mener i øvrigt ikke, at de kan behandle sager om overtrædelse af Grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed, hvilket betyder, at de ikke kan behandle mediers mest alvorlige overtrædelse af god presseskik. Der er åbenbart ingen myndigheder i Danmark, der kan behandle overtrædelse af Grundloven, hvilket er en anelse absurd for at sige det mildt.
Du kan læse hele svaret fra Pressenævnet herunder. Derefter er hele svaret fra Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, som jeg også har modtaget i dag.
Jeg opfatter Nybroes svar som en bekræftelse af, at Jyllands-Posten i denne sag har udøvet politisk motiveret personcensur af en ekspert. Jyllands-Posten misbruger én enkelt udtalelse fra mig, hvor jeg har omtalt mig selv som ‘fuldtidsaktivist’ på et tidspunkt midt under den værste coronabesættelse til at legitimere deres censur.
Men lad os da fra nu af holde Jyllands-Posten oppe på deres ædle princip om, at de kun bruger “uhildede” eksperter, der “videreformidler viden uden bevidst eller ubevidst at viderekolportere værdibaserede holdninger i samme ombæring“. Det må jo så bl.a. betyde, at Søren Brostrøm fremover ikke kan udtale sig i Jyllands-Posten om sundhedsfaglige spørgsmål, da Brostrøm samtidig arbejder for WHO.
Det er ekstra paradoksalt, at den Små Skridt-metode, som jeg blev interviewet om, netop er baseret på en værdibaseret holdning, nemlig ideologien om sundhedshumanisme som jeg den 2. april 2012 udgav en klumme om i netop Jyllands-Posten. Den kan du stadigvæk læse gratis online på Jyllands-Postens hjemmeside her. Jyllands-Posten har således i hvert fald siden 2012 vidst, at jeg både var ernæringsekspert og aktivist for humanisme og siden også liberalisme i sundhed, og at jeg i øvrigt ikke ser det at være ekspert og værdibaseret aktivist som modstridende, da det er naivt at tro, at det overhovedet er muligt at ytre sig især som ernæringsekspert uden, at man samtidig bevidst eller ubevidst viderekolportere værdibaserede holdninger.
Tilbage til Pressenævnet, der på deres hjemmeside betegner sig selv som “et offentligt, uafhængigt nævn“.
Uafhængigt? Betyder det så, at sekretariatet og formandskabet arbejder gratis? Nej. I følge Mediawatch.dk er Pressenævnet finansieret af Danske Mediers medlemmer samt TV 2 og DR. Det var umiddelbart ikke muligt at finde noget på Pressenævnets egen hjemmeside om deres finansiering, og man forstår godt, at de prøver at holde det skjult, hvor deres penge kommer fra og dermed, hvilke interesser de reelt varetager.
Danske Medier er en interesseorganisationen, der repræsenterer 240 private medievirksomheder i Danmark. Medlemslisten omfatter bl.a. JP/Politikens Hus A/S, der ejer Jyllands-Posten. Med andre ord: Jyllands-Posten er med til at betale lønnen til dem hos Pressenævnet, der har behandlet min klage over Jyllands-Posten.
Kafka har ikke levet forgæves.
SVAR FRA PRESSENÆVNET
Kære Peer Brændgaard
Pressenævnet har modtaget din mail af 22. marts 2023.
Klagevejledning
I den anledning kan Pressenævnet oplyse, at nævnet træffer afgørelse i klager over offentliggjorte artikler og udsendelser. Nævnet træffer afgørelse i to typer sager: sager om overtrædelse af god presseskik (http://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/) og sager om genmæle (http://www.pressenaevnet.dk/vejledning-om-genmaele/).
Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål i forhold til grundloven. Dette hører under domstolene.
Det bemærkes endvidere, at man som udgangspunkt kun kan klage til Pressenævnet, hvis man har retlig interesse i sagen. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Pressenævnet kan samtidig vejlede om, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet og ikke den enkelte journalist, der kan klages over til Pressenævnet.
Pressenævnet kan endelig oplyse, at det er op til det enkelte medie at bestemme hvilke forhold, der omtales i mediet. Nævnet henviser til princippet om redaktørens redigeringsret, hvorefter redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Et eksempel fra nævnets praksis, kan ses her: http://www.pressenaevnet.dk/2017/pressenaevnet-behandler-ikke-klage-fyns-amts-avis-manglende-optagelse-mindeord/
En klage over overtrædelse af god presseskik indgives til mediet eller til Pressenævnet senest 12 uger efter offentliggørelsen.
Krav på genmæle skal først fremsættes til det medie, der har bragt de forkerte oplysninger. Dette kan ske senest 12 uger efter, at artiklen er offentliggjort. Hvis mediet afslår at bringe genmælet, kan afslaget indbringes for Pressenævnet inden for 12 uger efter, at du har modtaget det.
Indgivelse af klage
Såfremt du ønsker at klage over en artikel eller udsendelse, beder vi dig meddele os det og samtidig præcisere, hvilken konkret artikel eller udsendelse, du ønsker at klage over, samt medsende kopi af den korrespondance, du eventuelt har ført med mediet, herunder mediets afslag.
På det foreliggende grundlag foretager Pressenævnet ikke videre.
SVAR FRA JYLLANDS-POSTEN
Kære Peer Brændegaard,
Indledningsvist skal jeg beklage, at din henvendelse/klage over Jyllands-Postens artikel om vægttab først i dag havner i min indbakke. Dette skyldes rodet postgang hos os.
Du skriver i din klage, at vi skulle have udøvet ”politisk motiveret personcensur” mod dig i forbindelse med publiceringen af artikler om vægttab bragt i Jyllands-Postens medier søndag 19. marts.
Det er korrekt, at vi har fravalgt dig som kilde på den pågældende artikel. Vi har i stedet blot citeret direkte fra den publikation, Små skridt til vægttab, som du har været medforfatter til, og som er udgivet af Sundhedsstyrelsen.
Artiklen indeholder ingen øvrige mundtlige kilder, men altså heller ikke dig.
Når Jyllands-Posten bruger eksperter, gør vi det så vidt muligt, når disse præsenterer sig som uhildede i deres viden på et specifikt område. Uhildet vil i denne sammenhæng sige, at eksperten videreformidler viden uden bevidst eller ubevidst at viderekolportere værdibaserede holdninger i samme ombæring.
Siden vi researchede oplysninger til den pågældende artikel, er vi blevet opmærksomme på, at du erklærer dig som fuldtidsaktivist – og altså ikke som ekspert i Jyllands-Postens definition af begrebet.
Blandt andet derfor valgte vi at undlade at bruge dig som mundtlig kilde til den pågældende historie. Men brugte alene den publikation, som du har været medforfatter til.
Jeg skal beklage den tid, vi har ulejliget dig med.
Bedste hilsner
Jacob Nybroe
Cover: Unsplash.com (Sasun Bughdaryan)