I dagens episode ser jeg nærmere på vaccineskaderne, der ikke længere kan ignoreres, samt sagen om den transkønnede massemorder. Der er også tid til at dykke dybt.
I mit tidligere nyhedsindlæg om transpersonen, der dræbte tre børn og tre voksne på en kristen skole var jeg uklar på gerningspersonens præcise transhistorik. Jeg formodede, at når hovedstrømspressen omtalte transpersonen som en “kvinde”, så var det fordi, personen identificerede sig som en kvinde, hvilket betyder, at personen reelt er en biologisk mand. Det har nu vist sig ikke at være tilfældet, da gerningspersonen faktisk er en biologisk kvinde, der var under transition til at blive mand. Det omfatter behandling med det mandlige kønshormon testosteron, der fremmer aggressivitet, hvilket giver en hormonel forklaring på transkvindens massemorderiske adfærd. Samme risiko for aggressiv, voldelig adfærd ses hos bodybuildere, der tager testosteron for at opbygge muskler. Mænd, der ønsker at blive kvinder, bliver derimod behandlet med østrogen og testosteronhæmmende medicin, hvilket rent hormonelt gør dem mindre aggressive og mindre farlige på den måde.
Hovedstrømspressen kan nu ikke længere ignorere de mange rapporter om alvorlige bivirkninger til coronavaccinerne. Vaccineprofessor Christine Stabell Benn har således været i radioen på DR her til morgen for at tale om emnet. Christine Stabell Benn sammenlignede på Twitter forleden vaccineskader med flugtbilisme; de skyldige, der er kommet til at påføre mennesker vaccineskader, ønsker forståeligt nok at flygte fra opdagelse, efterforskning, rettergang og straf.
Kommunikationsstrategisk er “flugtbilisternes” eneste mulighed for forsvar nu at sikre, at befolkningens opfattelse af covid-19 som en enormt farlig sygdom bliver opretholdt og forstærket. Kun det kan legitimere de mange alvorligt vaccineskadede som en form for ærgerlige, men uundgåelige ofre i den gode krig mod det farlige virus. Så lad os se, hvad de finder på.
Steigan og OffGuardian har bragt nogle interessante artikler med dybdegående analyser af baggrunden bag tidens tosserier. Der bliver bl.a. sat spotlight på den fundamentale løgn i coronasagen, som er løgnen om den “mystiske sygdom” i Wuhan med tilhørende propagandabilleder af folk, der ligger fladt døde på gaden iført mundbind, mens myndighedspersoner står ved siden af iført beskyttelsesdragter og desinfektionsudstyr.
Konspirationsteoretikere kan også lære, at de skal passe på med at forklare skadelige gerninger med ondskab, når dumhed er en mere oplagt forklaring. ‘Dumhed’ er måske ikke altid den mest præcise betegnelse. Det dybere og mere omfattende problem er troen på autoriteter. I det perfekte samfund er autoriteter, især sundhedsautoriteter, folk man kan stole på kun vil anbefale det, der er bedst for andre mennesker. Vi lever desværre ikke i det perfekte samfund, og de fleste autoriteter tror selv på andre autoriteter, der er højere oppe i autoritetshierarkiet. Problemet er øverst oppe, hvor alt for mange autoriteter med alt for meget magt tror mere på penge end folkesundhed.
Kilde: Nyhedsportalen 31.03.2023
Cover: Unsplash.com (National Cancer Institute)
Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay valgfrit beløb til 335544.
Hvorfor vurderer du at det er penge de tror på og ikke f.eks primært magt over andre mennesker?
Penge er midlet til det, de begærer, hvad end det er magt eller materielle ting og sager. Det er forholdsvis let at kontrollere mennesker ved at at tilbyde at give dem det, de begærer mest, hvis de blot gør, som de får besked på på et enkelt område…
Penge er magt. Alle kan på en eller anden måde købes for penge. Alle.