Kategorier
Frihedspressen Gratis Indlæg/Post Propagandabloggen Public

Konspirationsteorier bider ikke!

Du behøver ikke være bange for konspirationsteorier. Det er bare teorier.

Mange går nærmest i panik, hvis de hører, at en teori er en konspirationsteori, og straks kaster de teorien ud af hovedet igen, da de har lært, at konspirationsteorier på en eller anden måde er farlige. Det er der dog ingen grund til, da en konspirationsteori ligesom en hvilken som helst anden teori blot er en teori, og teorier bider ikke.

Det vigtigste ved enhver teori, uanset hvad teorien handler om, er hvorvidt teorien er sand. Ordet ‘konspiration’ betyder ‘sammensværgelse’. En konspirationsteori er derfor en teori om en sammensværgelse. Spørgsmålet er derfor, om det teoretisk set er muligt, at en konspirationsteori om et eller andet kan være sand. Eller med andre ord: Er det teoretisk set muligt, at nogle mennesker kan rotte sig sammen mod andre mennesker? Hvis du kategorisk svarer nej til det spørgsmål, så er du en konspirationsbenægter, hvilket du selvfølgelig også skal have lov til at være. Det er jo et frit land, hvilket også omfatter retten til at være dum og ignorant.

Det rationelle svar på spørgsmålet er: Ja, konspirationer er teoretisk set mulige. Det betyder ikke, at alle konspirationsteorier dermed er sande. Det betyder blot, at der ikke er noget i selve teoriernes natur som ‘konspirationsteorier’, der gør, at de pr. definition er usande. Det er derfor irrationelt at afvise enhver konspirationsteori som løgn. Det rationelle er at vurdere evidensgrundlaget for den konkrete konspirationsteori og herudfra vurdere sandsynligheden for, at konspirationsteorien beskriver sandheden og virkeligheden om sagen. Sandsynlighed behøver som bekendt ikke nødvendigvis være enten 100 % eller 0 %; det kan også være alle grader derimellem.

På den måde ligner en konspirationsteori en kriminalitetsteori. I en retssag fremlægger anklageren beviser for kriminalitetsteorien om, at den mistænkte er skyldig i den strafbare gerning, mens forsvareren fremlægger beviser imod kriminalitetsteorien. Det er så dommernes og nævningenes opgave at vurdere beviserne i forhold til teorien. Den tilsvarende debat om for og imod konkrete konspirationsteorier burde der også være plads til i et oplyst samfund, der ikke frygter sandheden.

Når mange er så bange for konspirationsteorier, så skyldes det nok i vid udstrækning frygten for at blive stemplet som sølvpapirshat og dermed udstødt af gruppen. Frygten kan nogle gange også skyldes frygten for, at konspirationsteorien har en høj sandsynlighed for at være sand, da den erkendelse kan medføre en indre tilstand af total kaos. Eller sagt på en anden måde: Frygten for konspirationsteorier er den lille frygt, der beskytter psyken mod den store frygt, der kan opstå, hvis blot én af de store konspirationsteorier er sand.

Det er derfor kun modige mennesker, der forholder sig rationelt til konspirationsteorier.

Cover: Unsplash.com (Jamie Street)

Peer Brændgaard

Af Peer Brændgaard

Jeg er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål og lede dig på vej til mere sundhed.

5 1 vote
Vurdering
Tilmeld
Besked om
5 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Saladin B
tirsdag, 4 april 2023, 16:24 16:24

Vi har snart så mange forskellige trusler som reelt kun kan forklares ud fra konspirationer der kan være alt fra profit, depopulation, kontrol, og splittelse samt en kombination af disse med flere.. umiddelbart er vi nu truet i denne rækkefølge: ny pandemi, atomkrig, AI, inflation og bankkrak med tilhørende ny digital valuta, og evt borgerkrig mellem racer og fraktioner (p.t USA) og mod selve staten (p.t Frankrig). Det er svært at at vi nogensinde vender tilbage til før 2020

Last edited 1 month ago by Saladin B
Marianne921016 Hansen
tirsdag, 4 april 2023, 20:48 20:48

Jeg kan anbefale at læse “Den skjulte sandhed. Konspirationsteorier, magt og konflikt”. Af Maria Brockhoff, Rikke Alberg Peters og Mikkel Thorup.

Brian Olesen
onsdag, 5 april 2023, 9:08 09:08

Godt indlæg, Peer Brændgaard.

“konspirationsbenægter” er et godt ord/ begreb at benytte overfor folk, der ønsker at undertrykke andre, blot fordi de selv netop er drevet af frygt, som du skriver.

Brian Olesen
onsdag, 5 april 2023, 20:50 20:50

Jeg tror nu det er de færreste, inklusiv undertegnede, der nørder rundt holocaust eller blot jødedommen generelt.
Men da jeg efterhånden har erfaret, at netop lige det emne er en af dine kæpheste, så er det bare frem med brystet gamle dreng).

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x