Foretrækker du nutidens inflationstilbøjelige og relativt ineffektive penge som magthaverudpegede organisationer kan lave flere af ud af den blå luft, eller foretrækker du mere effektive blockchainpenge uden særprivilegier til særligt udpegede og som samtidig giver rimelig god privatlivsbeskyttelse?
Af Steffen Sølling, cand. merc. i finansiering og regnskab
I efteråret 2008 offentliggjorde nogen der brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto et såkaldt whitepaper med titlen Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System og i januar 2009 blev software der fungerede som beskrevet i whitepaperet også gjort offentligt tilgængeligt.
Efter et par år forsvandt opfinderen og der begyndte at opstå uenighed om hvad Bitcoinprojektets regler skulle være. Satoshi Nakamoto havde ellers skrevet at det grundlæggende design af Bitcoin aldrig skulle ændres. På engelsk: “The nature of Bitcoin is such that once version 0.1 was released, the core design was set in stone for the rest of its lifetime.” Ønsket om at lave om i det grundlæggende design blev drevet af både nogle medlemmer i den centrale udviklergruppe af Bitcoins nodesoftware og af de dominerende medier der beskæftigede sig med Bitcoin. Meget tyder på, at organisationer hvis magt er baseret omkring de eksisterende betalingssystemer har købt sig til indflydelse for at prøve at forhindre bitcoin i at være et effektivt peer-to-peer betalingsmiddel der kan have et meget omfattende brug. Mere om det nedenfor.
Uenighederne om Bitcoinprojektets retning førte i perioden august 2017 til november 2018 til to opsplitninger der resulterede i tre selvstændige blockchains med forskellige regler som illustreret på billedet nedenfor:
Såkaldte small blockers i BTC-lejren siger at blockchainteknologien ikke kan/bør skalere og der højest må være 1 MB data i hver blok i blokkæden. “Big blockers” i BSV-lejren mener at blockchainteknologien bør holde sig til bruge det oprindelige design, og at det design godt kan skalere. De har foreløbig bevist det ved at BSV har minet adskillige blokke på 4000 MB. Flere detaljer om forskellene mellem de tre blockchains kan f.eks. findes i dokumentet The life of BitCoin.
Bitcoin Satoshi Vision (BSV) er velegnet til brug fordi BSV’s grundlæggende regler er stabile/fastlåste og dermed et stabilt og forudsigeligt fundament at bygge løsninger ovenpå ligesom internettets TCP/IP-regler er et stabilt og forudsigeligt fundament at bygge internetløsninger ovenpå.
BSV’s transaktionsomkostninger er meget lave fordi en simpel betalingstransaktion peer-to-peer med digitale kontanter sker direkte fra A til B uden fordyrende mellemmænd der tilmed risikerer at blive misbrugt af tyranniske herskere til at stoppe fredelige folk fra at kunne bruge deres egne penge. En simpel BSV-transaktion koster typisk $0,000007 USD at gennemføre:
De 0,000007 USD per transaktion er langt billigere end dagens mest udbredte betalingsmetoder. Forbrugerne opdager bare normalt ikke de herskende betalingsystemers høje omkostninger fordi det er den handlende der betaler regningen. Forbrugere betaler selvfølgelig stadig, men det sker indirekte og skjult gennem højere priser på varerne fordi de handlende ikke har lov til at sende regningen direkte videre til de forbrugere der har valgt de dyre betalingsmetoder. BSV’s transaktionsomkostninger forventes at blive endnu lavere over tid i takt med større volumen og konkurrence indenfor betalinger med BSV. Hvis nogen mener de kan klare opgaven bedre/billigere end de dominerende BSV nodes/minere, så står det hele tiden enhver frit for at konkurrere med dem. Billigere betalinger vil løfte velstanden i samfundet.
BSV’s lave transaktionsomkostninger muliggør ikke kun billigere betalinger af den slags vi traditionelt har foretaget os, men giver også mange nye muligheder som ikke fandtes tidligere, eksempelvis en effektiv måde at stoppe bl.a. email spam. BSV kan skalere unbounded og har allerede vist over 50 millioner daglige transaktioner. BSV er energieffektiv, specielt på sigt og ved mere omfattende brug. BSV kan bruges til effektive smart contracts, NFT’er mm, og privatliv er tænkt ind fra starten, jf. sektion 10 i whitepaperet. Noget af det der sikrer privatliv er at betalinger kan ske direkte fra A til B uden nogen mellemmand, ligesom med fysiske kontanter. Dog efterlader de digitale kontanter et digitalt spor. Sporbarheden sikrer en rimelig balance mellem privatliv og anonymitet, hvilket gør de digitale kontanter risikable at anvende til kriminalitet. Den kriminelle vil have høj risiko for at blive fanget før eller siden og det er jo godt hvis man vil have et samfund med lav kriminalitet.
Den direkte overførsel fra A til B uden mellemmand er en væsentlig del af forklaringen på at systemet kan skalere til meget omfattende brug ligesom fysiske kontanter kan. BTC-udviklerne har til sammenligning genindført mellemmænd der kaldes Lightning Network channels efter Satoshi Nakamotos opfindelse jo netop havde vist en måde ikke at have behov for mellemmænd. Genindførelsen af mellemmænd i BTC skete efter kraftig finansiel støtte fra MasterCard og Bilderberg Group der er organisationer med kæmpe interessekonflikter ift bitcoinopfindelsens billige peer-to-peer transaktioner som ifølge opfinderen allerede i 2009 kunne skalere til at håndtere mange flere transaktioner end VISA. Jeg kunne godt mistænke at genindførelsen af mellemmænd er den reelle grund til at de nævnte organisationer har ønsket den roadmap BTC har taget selv om det selvfølgelig er blevet markedsført meget anderledes. En af mange fordele ved at have en penge der fungerer som kontanter er at man er fri for at have nogen modpartsrisiko. En BSV-enhed kan betragtes som en digital råvare uden nogen modpart. En råvare kan i modsætning til banker ikke gå konkurs sådan som vi oplevede det under finanskrisen i 2008 og nu igen i 2023, hvor skatteydere eller andre der ikke har samarbejdet med en konkurstruet bank bliver påtvunget at subsidiere den. En råvare kan stå selv. Eksempelvis kan sølvmønter, der historisk har været brugt som penge, ikke gå konkurs. Historien om penge og det nuværende grundlæggende skrøbelige finanssystem kan du se mere om i dokumentarfilmen Bitcoin: The End of Money as We Know It fra 2015, dvs. filmen er fra før Bitcoin delte sig i flere blockchainforgreninger. En råvare-penge vil være mere robust, en forholdsvis neutral og ikke-politisk penge hvilket nok vil tjene manden på gulvet bedre end de politisk topstyrede pengesystemer der i øjeblikket kæmper indbyrdes om at være verdens dominerende penge. Råvaren BSV’s værdi vil ligesom andre råvarer i et eller andet omfang være understøttet af råvarens anvendelighed der for BSV’s vedkommende vil hænge sammen med at man har brug for den hvis man vil skrive i den fælles globale database.
Yderligere plusser ved digitale kontanter sammenlignet med fysiske kontanter: De kan bruges til nethandel, de fylder nærmest ikke noget, byttepengene udregnes og gives tilbage automatisk uden brug af dyre manuelle tælleapparater som dem der findes i nogle detailkæder, og de kan bruges til at skrive forskellige slags data ind i en stor fælles global semi-transparent database, f.eks. data der vil muliggøre at forbrugere i en købssituation på sekunder kan tjekke hvor et produkt stammer fra.
BSV har en fra starten i 2009 fastlagt pengemængde på 21 millioner Bitcoin SV der hver kan deles i 100 millioner enheder. Pengemængden vil være fuldt ud sat i omløb omkring år 2140.
Nobelpristageren i økonomi Milton Friedman beskrev årsagen til inflation således:
Inflation is always and everywhere a monetary phenomenon, in the sense that it is and can be produced only by a more rapid increase in the quantity of money than in output.
Hvis mennesker gradvist vælger at gå over til BSV som det primære betalingsmiddel og priser bliver sat i BSV, så bliver inflation derfor reelt afskaffet. I BSV er der ikke nogle særligt priviligerede med flere rettigheder end andre. Er det ikke et mere retfærdigt pengesystem?
Du kan lære mere om BSV på https://bitcoinsv.academy/ (gratis selvstudier), https://bitcoinsv.com/ (generel information), https://scrypt.io/ (smart contracts på BSV) og https://coingeek.com/ (løbende nyheder).
Steffen Sølling er cand. merc. i finansiering og regnskab + tidligere Microsoft Certified Systems Engineer i Windows NT og Windows 2000 og Microsoft Certified Trainer + selvlært indenfor Austrian Economics
Initiativtager bag https://bitcoinsteffen.com/ i 2015
Cover: Unsplash.com (Kanchanara)
Bitcoin er gode, men Monero er bedre da de er billige i gebyr og er mere anonyme.
Snart kommer Epic cash, som også har nogle demokratiske processer indbygget til at regulere valutaen som er spændende hvis vi skal have et reelt alternativ
BTC er måske billigere men rigtig langsom.. tager ofte 15-20 min at få bekræftet en overførsel
Artiklen taler ikke for BTC, men for BSV.
BTC er ikke billigt at bruge. BSV er billigt at bruge.
I videoen på https://youtu.be/GMYHA_LOzJs kan du se at fra brugeren trykker på Pay til modtageren af en BSV-betaling har registreret det og åbner op går der omtrent 1 sekund.
Det går hurtigt fordi transaktioner sendes direkte fra Alice til Bob, som derefter kan sende transaktionen til minerne og høre om de kan acceptere transaktionen. Bob behøver ikke vente på den næste minede blok.
Har du noget problem med hastigheden i BSV?
Ups jeg mente BHC, bitcoin cash.. jeg synes BSV lyder interessant. Er dog skeptisk omkring om den kan få den fornødne volume og tilstrækkelig med minners. Det gælder også Epiccash. Men tænker at dette nok løses når først man bliver tvunget til at bruge en officiel digital valuta og folk så indser at bitcoin ikke reelt virker som betalingsmiddel til små beløb hvorefter de nye coins får opmærksomhed
Har du læst hele artiklen?
Vi har i dag et fungerende pengesystem, BSV, som virker. Folk har bare ikke forstået det endnu.
Hvad koster en Monero transaktion? Kan Monero gøre det billigere end de 0,000007 USD jeg nævner i artiklen at en BSV-transaktion koster?
Er det ikke bedre med de stabile og forudsigelige regler som BSV har end nogle regler som kan ændres af dem der har magten i systemet? Jeg foretrækker kendte regler.
Monero har også en ret lav fee, høj volumen med minners og er en seriøs mulighed for at kunne bruges.. den bruger en anden metode end bitcoin så den ikke på samme måde kan spores. Men den er måske ikke så brugervenlig p.t
Det er ikke godt med for meget anonymitet. Det tilskynder til ransomwareangreb og andet kriminalitet som det nævnt på https://www.computerworld.dk/art/261795/7-eleven-har-modtaget-trussel-med-krav-om-loesesum-paa-en-million-dollar hvor angriberen krævede betaling i Monero. Som jeg skrev i artiklen er det bedre med en balance mellem offentlighed og anonymitet hvor vi ender med et vist privatliv, men ikke fuld anonymitet.
Det får mig til at tænke på debatten om våben i USA om det er våbnet eller gerningsmand som dræber.. man ser jo den form for kriminalitet du nævner allerede nu med den sporbare bitcoin, så jeg tror ikke at kriminaliteten vil stige nævneværdigt mere end i dag ved at gøre den 100% annonym. Personligt tror jeg at jeg foretrækker fuld anonymitet da jeg har 0% tillid til samfundet og fremtiden.. men anerkender at det kan medføre problemer
Jeg hælder til at det er gerningsmanden der dræber og at højere sandsynlighed for at pågribe gerningsmanden vil reducere risikoen for at han til at starte med tilvælger den kriminelle aktivitet. Specielt når vi taler om planlagt kriminalitet som ransomwareangreb.
Kom til at tænke på at pistoler jo også et tracking nummer, så man kan spore den ved et drab, og alligevel sker der mange drab.. Monero er udviklet og bliver brugt, så muligheden for kriminelle handlinger på den front er allerede på markedet, hvilket gør argumentet om at det skal være balanceret mindre reelt, hvis formålet er at bekæmpe kriminel adfærd..