Kategorier
Indlæg Public Sundhedspressen Ud-gratis Uddannelse

Uddannelse til Holistisk Sundhedsinspirator

Uddannelsen til Holistisk Sundhedsinspirator udvikler dine kompetencer til at inspirere andre mennesker til at tænke og handle helhedsorienteret omkring sundhed.

Annonce:

Med afsæt i min egen uddannelse til cand.scient. i human ernæring samt mine erfaringer fra praksis, især med at hjælpe mennesker med overvægt, påbegyndte jeg i 2015 udviklingen af et nyt koncept for Holistisk Sundhed. Det er nu i skrivende stund i 2023 færdigt udviklet, så jeg er nu klar til at formidle det videre i form af en ny uddannelse til Holistisk Sundhedsinspirator.

Uddannelsen er til alle over 18 år, der interesserer sig for sundhed, og som ønsker at gøre en gavnlig forskel for andre mennesker via lønnet eller frivilligt arbejde. Du behøver ikke nogen særlige, faglige forudsætninger for at studere Holistisk Sundhed. Der er tale om en privat uddannelse, så det er med egenbetaling.

Fundamentet i uddannelsen er en række online lektioner på perBRÆNDGAARD.dk. Lektionerne udvikles og udgives løbende fra maj 2023 i indlægskategorien Uddannelse. Du kan følge udviklingsfasen med et abonnement på Sundhedspressen eller et Total abonnement, som samtidig giver adgang til en masse andet indhold også. Når alle lektioner er færdige og udgivet, så vil uddannelsen blive udbudt som et særskilt tilbud.

Med Holistisk Sundhed som den overordnede ramme, så indeholder uddannelsen også mine andre innovative sundhedskoncepter:

Uddannelsen kommer hele vejen rundt om fysisk, mental og social sundhed. Den fysiske del omfatter både kost og motion samt andre livsstilsfaktorer. Den mentale går i dybden og omfatter også spirituel sundhed, ligesom den sociale sundhed går i bredden ved også at omfatte samfundsmæssig sundhed inkl. politisk sundhed. Uddannelsen afspejler dermed min egen faglige og personlige rejse fra et meget snævert fokus på kost og motion i mine unge dage til et mere og mere helhedsorienteret syn på sundhed. Du vil lære, hvordan det hele hænger sammen.

Jeg håber, at du har lyst til at være med til at inspirere andre til mere sundhed med helhed, frihed og bevidsthed.

Cover: Unsplash.com (Brigitte Tohm)

Annonce:

0 0 votes
Brugervurdering
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x