Af Stine Piil, forfatter til Udskammet (pseudonym)
Som fritænker vil du sikkert gerne fortælle en masse vigtige budskaber. Eksempelvis
”Har du set de vilde overdødelighedstal/tal for vaccineskader?”
”Coronapasset stred mod menneskerettighederne.”
”Jeg håber, de ansvarlige bliver stillet til ansvar.”
”Jeg tror også på videnskaben, men den videnskab, jeg kender, kommer aldrig frem i medierne og bliver censureret på de sociale medier.”
”Der er noget helt overordnet forkert i hele verden.”
De sidste år har været hårde, nerverne sidder ofte udenpå tøjet, og derfor får du måske ikke altid tænkt godt nok igennem, hvordan du formulerer dig på sociale medier. Både når du kommenterer på andres indlæg, og når du skriver indlæg selv.
Derfor denne guide med gode fokuspunkter, så du opnår det, du vil. Og det er sikkert ikke at blive uvenner med folk, eller at de tænker, du er skør. Men derimod at styrke frihedskampen.
Hvad kunne dit konkrete mål være?
Måske at
- overbevise andre om, at de er blevet narret ift. x, y eller z
- få andre til at dele dit budskab
- skabe en god dialog
- få folk til at reflektere over nogle emner eller nuancer, som de ikke har overvejet før
Jeg tager udgangspunkt i de sidste to muligheder, for de er de nemmeste. Endog om jeg anerkender, at det er blevet meget sværere at opnå dialog og reflektion, i takt med at vi desværre er blevet polariseret så meget.
Hvad tror læserne på?
Spørg allerførst dig selv, hvem dine læsere er. Her er der en kæmpe forskel, alt efter om du skriver i lukkede fritænkergrupper eller på din egen profil. For hvis du vil have ”autoritetstro” til at lytte til dig, er du nødt til at forholde dig til, at de er et helt andet sted end dig.
Nogle tænker måske, at enkelte af coronatiltagene var overdrevne, og at de ikke har lyst til flere vacciner. Måske fordi de har oplevet problemer efter en af vaccinerne.
Tag udgangspunkt i, hvor de er, når du skriver, og tilpas dine budskaber efter det. For du får ikke nogen til at lytte ved at fortælle noget, der lyder faktuelt forkert, fordi det er helt vildt, eller ved at dømme nogen for noget, som læserne ikke anerkender, er sket.
Eksempelvis:
”Mette er en morder.”
”Medicinalindustrien er korrupt.”
”Vi ender med social creditscore lige som i Kina.”
Udover at nogle vil tænke, at det ikke passer, vil andre tænke, at det lyder så ubehageligt, at de ikke har lyst til at lytte til dig – og lader være.
Du kan kalde det at lægge bånd på dig selv eller kommunikere strategisk. Men i al kommunikation er du nødt til at tilpasse dit budskab og dine ord efter dine læsere og møde dem, hvor de er. Ellers rammer du dem ikke.
Interesser dig for din læser – eller lad som om
Uanset hvor pænt og neutralt du udtrykker dig, vil nogen sikkert være uenige med dig alligevel – eller skrive grimt til dig. Måske så grimt, at det er hævet over enhver tvivl, at I aldrig bliver enige, og at den anden på ingen måde overvejer, om du har en enkelt pointe, I kan blive enige om.
Du kan ikke ændre på, hvad de andre gør. Men du bestemmer selv, hvad du gør.
Så selv om du er irriteret over en, der sviner dig til eller skriver noget, du er lodret uenig i, så husk, at vedkommende alt andet lige giver dig en mulighed for at uddybe, hvad du har skrevet.
Husk også, at du har et stort tavst publikum, der ser, at du kommunikerer pænt, og som måske er enige med dig – uden at de tør give sig til kende. Dem kan du påvirke.
Du kan evt. spørge ind til kritikernes udsagn med spørgsmål som ”Hvad mener du med … ”.
Gentag deres egen formulering så præcist som muligt. Det gør, at de føler sig lyttet til, og I slipper for en diskussion om ordkløveri.
Eller giv dem ret i noget af det, de skriver, hvis der er noget. For vi lytter mere til dem, vi er enige med eller har noget til fælles med.
Følg udviklingen
De seneste 3 år har den gængse oplevelse af corona heldigvis rykket sig. Derfor refererer flere nu til propaganda, vaccineskader og slidte relationer. Og udover det positive i, at der sker en form for opvågning i befolkningen, betyder det heldigvis også, at vi kan kommunikere om flere emner – uden at skubbe andre væk.
Nogle gange skriver mainstreammedier også noget problematisk om corona, vacciner eller den politiske håndtering. Når det sker, har du en gave at kommunikere ud fra. For når dine læsere anerkender mediet, skal I ikke diskutere troværdigheden i budskabet.
Hvis eksempelvis DR erkender noget, fritænkere har vidst i flere år, så husk at holde den gode tone – selv om du har lyst til at skrive ”Hvad sagde jeg?”. For det giver ikke folk lyst til at lytte til dig.
Når du skriver pænt og skriver om de emner, hvor vejen mellem jer er kortest, bevarer I kontakten. Det giver dig mulighed for løbende at påvirke dine læsere – en lille smule ad gangen. Og så længe de godt kan se, at du nogle gange har en interessant pointe, kan du også få flere til at læse med de dage, hvor du skriver noget mere kontroversielt.
Undgå at skændes om fakta
Som tidligere nævnt, er du nødt til at ramme de autoritetstro, hvor de er, hvis du vil påvirke dem.Og måske er I så langt fra hinanden, at det ikke er umagen værd at have en dialog. Eksempelvis hvis de tror, at
- der var en vildt farlig virus, der havde slået mange mennesker ihjel uden så massive restriktioner
- vaccinen er sikker og effektiv
- staten dækkede tabet for alle virksomheder
- de ikke-vaccinerede bragte smitten videre
Uanset hvad du har læst, fungerer det sjældent særlig godt at argumentere med fakta, hvis andre ikke er reelt interesseret i at lytte.
Så hvis du prøver, lytter de sikkert ikke, men overvejer i stedet, hvilke nye fakta de skal smide på bordet, næste gang du trækker vejret.
Særligt hvis du kommunikerer med nogen, der stoler 100% på stat og DR, får du svært ved at dem til at lytte, hvis dine kilder konstant bliver censureret bort. For folk, der er overbevist om, at de kan stole på staten, tror også på, at alt det, der bliver censureret væk, er gakket fake news.
Hører du fakta, du ikke tror på, så udfordr, hvad du hører i stedet for at slå det ned med, at det er statslig propaganda. Du kan evt. sige: ”Jeg kender ikke de data. Hvor har du dem fra?” Eller ”Ved du, hvordan afsenderen er kommet frem til de tal?”
Vælg neutrale ord
Ligesom du sikkert ikke bryder dig om at blive kaldt sølvpapirshat eller antivaxxer, vil andre ikke kaldes får, nazist, medløber eller vaxxet. Så en nem måde at undgå konflikter på er at undgå de ord eller andre værdiladede ord, som at nogen er vågne, mens andre sover, eller at vi er frihedskæmpere. For folk, der tror på TV-Avisen, anerkender sjældent, at vi er heltene, når vi går imod staten og stiller spørgsmål.
Andre ord der konfliktoptrapper er: Pædofil, gift, tissekonedoktor, kriminel, nazikort, jødestjerne eller tænk selv.
Det er også problematisk at sige ”tvunget til vaccine” i de tilfælde, hvor der udelukkende var tale om et pres, selv om presset var uudholdeligt og føltes som tvang. For det flytter fokus fra din pointe.
Samtidig er det problematisk, at grænsen mellem tvang og frivillighed er blevet sløret så meget de seneste 3 år, at vi som befolkning ikke længere er enige om, hvad ordene betyder.
Vælg de ord, som målgruppen selv kunne finde på at bruge. Eksempelvis autoritetstro eller coronapas.
Og lad være med at bruge aggressive smileys.
Bliv på egen banehalvdel
Ligesom du kan fordømme ved at vælge værdiladede ord, lyder du også let fordømmende, når du skriver ”du”. Især hvis bølgerne går højt. Bliver du på egen banehalvdel og kommunikerer ud fra dig selv, oplever den anden ikke at blive angrebet, ligesom du har meget lettere ved at vinde empati med formuleringer som:
”Jeg er så ked af at jeg blev udskammet/har mistet venner”
”Jeg er bange for, at jeg igen bliver presset så massivt til at gøre noget ved min krop, som jeg ikke har lyst til”
”Det var meget voldsomt for mig, at staten indførte coronapas, og jeg hele tiden fik at vide, at jeg burde blive vaccineret.”
Især hvis du skriver med nogen, du kender i virkeligheden, er det meget lettere at få dem til at lytte, når du skriver om dine sårede følelser eller tab, end hvis du dømmer staten eller dem selv.
Når du kommunikerer pænt og neutralt, vil flere fritænkere sikkert også få lyst til at dele dine ord.
”Jo mere uenig, man er med nogen, jo pænere skal man tale til dem.”
Clement Kjersgaard
