Kategorier
Åbent brev Indlæg

Nu er der kommet svar fra Sundhedsministeriet om WHO-mødet

Jeg har i dag langt om længe modtaget svar på mit spørgsmål om, hvem der repræsenterer Danmark ved det forestående WHO-møde.

Her er svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

Det fremgår af svaret, at jeg ikke får oplyst, hvem der repræsenterer Danmark. Jeg vil vide, hvilke personer (ikke organisationer) der repræsenterer Danmark. Jeg kan derimod vente og fra WHO få oplyst, hvem der repræsenterede (i datid) Danmark. Det er ud fra et demokratisk perspektiv ikke et tilfredsstillende svar.

Simone Johansen påstår i sit svar, at der ikke vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark underskriver pandemiaftalen med WHO. Det afhænger jo nok af, hvordan man definerer ‘suverænitetsafgivelse’.

Pandemiaftalen og de tilhørende ændringer i International Health Regulations omfatter, at WHO ændrer status fra en rådgivende funktion overfor Danmark til at kunne udstede juridisk bindende ordrer til Danmark. Det betyder, at Danmark fremover skal gøre, hvad WHO siger, da det ellers vil have juridiske konsekvenser, dvs. straf. Vi vil ikke længere som nation kunne formulere vores egen, uafhængige sundhedspolitik i tilfælde af pandemier og andre globale sundhedskriser, som det er i øvrigt fremover er helt op til WHO at definere uden objektive kriterier. Det omfatter jeg som afgivelse af suverænitet.

Med hensyn til den danske grundlov, som WHO angiveligt ikke kan sætte ud af kraft, så indeholder Grundloven allerede vide muligheder for afgivelse af suverænitet til udenlandske eller globale magthavere. Jeg tænker her specifikt på § 19 stk. 1 (“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender”) og det almene problem ved Grundloven, der mest præcist er formuleret i § 3 (“Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”). Det fremgår heraf, at kongen (eller måske rettere dem, der kontrollerer kongen) har lov til at udlicitere magt til en global instans som WHO (der i grundlovssprog kan opfattes som et “mellemfolkeligt anliggende”). Det er således ikke nødvendigt at sætte Grundloven ud af kraft for at gennemføre en reel magtoverdragelse til WHO og dermed afgivelse af suverænitet til en udemokratisk, global organisation med en suspekt generaldirektør og voldsom stor påvirkning af private kapitalfonde, der ikke nødvendigvis har folkesundhed som deres førsteprioritet – måske snarere det modsatte.

Cover: Unsplash.com (Christian Lue)

5 1 stem
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading