Alkohol er mere skadeligt for brugeren end både kokain, amfetamin og ecstasy, viser ekspertrapport. Hvis Danmark skal være sundere, så er alkohol det vigtigste stof at få reduceret forbruget af.
Den mest grundige videnskabelige udredning af skadevirkninger af stoffer blev publiceret i det meget anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet i 2010. Den videnskabelige artikel blev skrevet af David J. Nutt, Leslie A. King og Lawrence D. Phillips på vegne af the Independent Scientific Committee on Drugs.
Medlemmer af the Independent Scientific Committee on Drugs og to inviterede eksperter mødtes i en workshop for at give 20 stoffer point på 16 kriterier: 9 relateret til skader for brugeren og 7 relateret til skader for andre. De skadelige virkninger for brugeren omfattede både fysiske, psykologiske og sociale skader. De skadelige virkninger på andre omfattede fysiske og psykologiske skader samt sociale skader bl.a. i form af kriminalitet.
Her er rækkefølgen af stoffer i forhold til samlet skadevirkning med angivelse af skadescoren i parentes (max. 100):
- Alkohol (72)
- Heroin (55)
- Crack-kokain (54)
- Metamfatamin (33)
- Kokain (27)
- Tobak (26)
- Amfetamin (23)
- Cannabis (20)
- GHB (19)
- Benzodiazepiner (15)
- Ketamin (15)
- Metadon (14)
- Mephedrone (13)
- Butan (11)
- Anabole steroider (10)
- Khat (9)
- Ecstasy (9)
- LSD (7)
- Buprenorphin (7)
- Svampe (6)
Alkohol var også på en suveræn første plads i forhold til skadevirkninger på andre, mens det mest skadelige stof for brugeren var crack-kokain tæt fulgt af heroin med metamfetamin på tredje pladsen.
Den samlede rækkefølge med mest skadelige først for skadevirkninger for brugeren er:
- Crack-kokain
- Heroin
- Metamfetamin
- Alkohol
- Kokain
- Amfetamin
- GHB
- Tobak
- Ketamin
- Benzodiazepiner
- Mephedrone
- Cannabis
- Metadon
- Butan
- Ecstasy
- Anabole steroider
- Khat
- LSD
- Svampe
- Buprenorphin
Det fremgår af ovenstående liste, at alkohol ikke er lige så skadelig for brugeren som crack-kokain, heroin og metamfetamin. Men alkohol er faktisk mere skadelig for brugeren end både kokain, amfetamin, cannabis og ecstasy i følge denne ekspertvurdering.
I forhold til det andet lovlige stof i undersøgelsen, tobak, så er det mere skadeligt for brugeren end cannabis, så erstatning af tobak med cannabis vil have en sundhedsfremmende virkning, ligesom erstatning af alkohol med cannabis ville gavne folkesundheden.
Ja, sundhedsforskning viser ikke altid det, som de herskende sundhedspolitikere ønsker. Hvad du vil gøre med denne politisk ukorrekte sundhedsviden er op til dig.
Reference:
Nutt DJ, King LA, Phillips LD; Independent Scientific Committee on Drugs. Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis. Lancet. 2010 Nov 6;376(9752):1558-65. doi: 10.1016/S0140-6736(10)61462-6. Epub 2010 Oct 29. PMID: 21036393.
Cover: Unsplash.com (Bibin Tom)
Jamen, gør det hele lovligt. Så bliver alt sikkert godt. Også for dem der ikke behøver at bedøve sig for at holde livet ud.
Ja, at noget er lovligt betyder jo ikke, at man så er tvunget til at indtage det.
Synes du det er fair overfor svage og ødelagte sjæle, at gøre både skadelige og ekstrem vanedannede stoffer lovlige?
Jeg synes, at alle stoffer skal være lovlige. Det er ikke statens opgave at bestemme, hvad folk ønsker at indtage, eller hvilke bevidsthedstilstande de ønsker at hensætte sig i via “stoffer”. Det er heller ikke statens opgave at forhindre borgere i at skade sig selv, heller ikke via “stoffer”. Min politiske holdning kaldes liberalisme.
Jeg er udmærket klarover, at det værdipolitisk liberalisme, du plæderer/agiterer for. Jeg er ikke politisk analfabet trods alt. Jeg er i øvrigt ultra nationalkonservativ, hvilke jeg tænker, du så ved lidt om, hvad er? 🙂 Ligesom dig, formentlig, der går jeg naturligvis også ind for en lille stat, jeg mener dog blot i tilfældet meget hårde stoffer, at de vil have en yderst destabiliserende indvirkning på samfundet og derfor skal bekæmpes og forbydes. Af en ultra nationalkonservativ mand at være, så er jeg faktisk meget large, hvad stoffer angår. Jeg mener for det første at mindre mængder til eget forbrug… Read more »
Vi kan måske indgå et kompromis, hvor vi fastholder forbuddet af de tre stoffer, der er mere skadelige end alkohol for brugeren: crack-kokain, heroin og metamfetamin. Så sikrer vi også, at politiet ikke bliver arbejdsløse, og at de kriminelle stadigvæk har et marked med efterspørgsel.
Nej, det kan vi ikke. Kompromier fører til slaphed og dekandance. Det har vi trods alt rigeligt af.
Hvis vi ser bort fra ironien, så vil hverken politiet eller de kriminelle være overbebyrdede på narkotika området med de rette love og rammer på området.
Der ser ud til at have indsneget sig en fejl.
I sætningen …
“Men alkohol er faktisk mindre skadelig for brugeren end både kokain, amfetamin, cannabis og ecstasy i følge denne ekspertvurdering.”
… skulle der vist have stået “mere” i stedet for “mindre”.
Ja, det har du ret i. Tak! Fejlen er rettet nu.
Fantastisk rapport. Der simpelhen ikke er nogen undskyldning for ikke at lade rødvinen stå i skabet på fredag og i stedet tage et par sug på crack piben).
Jo, crack er mere skadeligt for brugeren end alkohol. Cannabis er i følge artiklen et sundere alternativ til alkohol.
Du er sgu et bonghoved, Peer Brængaard😄
Jeg er derfor heller ikke overrasket over, at du ikke kunne nære dig.
Var der ikke en politiker, der engang sagde følgende: “Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”.
Man er vel en sølvpapirshat, ikke? 😊