Gæstebloggen her på perBraendgaard.dk er stedet, hvor jeg udgiver indlæg af andre end mig selv.
Du behøver ikke være enig med mig for at få lov til at publicere i Gæstebloggen. Jeg vil faktisk meget gerne udgive indlæg, der på et sagligt grundlag ytrer kritik af mine opfattelser.
Udgivelse uden bøvl
Det kan være bøvlet at oprette sin egen hjemmeside og blog, så det kan føles unødvendigt, hvis du allerede er på Facebook, Twitter og/eller Instagram, hvor det er let og gratis at udgive tekster, billeder og videoer. Det er derfor fristende kun at udgive på de sociale medier, der er kontrolleret af Big Tech, der udøver politisk censur og kontrollerer, hvem der kan se, hvad du udgiver.
Udgivelse på de sociale medier omfatter også, at indholdet hurtigt drukner, er svært at genfinde og pludselig kan være slettet som følge af censuren.
Alle er velkommen til at sende forslag til gæsteblogindlæg til mail@perbraendgaard.dk. Du kan i princippet skrive om hvad som helst. Jeg vil så vurdere, om det er relevant. Anbefalet længde per indlæg: 400-500 ord. Det behøver ikke nødvendigvis være tekstbaseret. Det kan også være audio eller video.
Du finder Gæstebloggen her.
perBraendgaard.dk når ud til flere end 250.000 personer per år i følge Google Analytics. Klik her for mere statistik.
OBS: Hvis dit indlæg har karakter af reklame, så henviser jeg til muligheden for at annoncere på perBraendgaard.dk.
Cover: Unsplash.com (Belinda Fewings)