Nu er jeg hverken advokat eller jurist, men det er min vurdering som lægmand, at de personer, der repræsenterer Danmark i de igangværende forhandlinger med WHO om ny pandemiaftale og ændringer i de internationale sundhedsbestemmelser kan være skyldige i landsforræderi.
Det er specielt §99 i Straffeloven, jeg tænker på. Den er formuleret således:
“Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.”
Spørgsmålet i den forbindelse må være, om de nye WHO-aftaler samt fraværet af offentlig oplysning og debat herom opfylder formuleringen i paragraffen.
Hvis vi ser på WHO’s sammensætning og finansiering, så er der reelt tale om “udenlandsk bistand”. Selvom Danmark selv er medlem af WHO, så er overmagten i og fra WHO inkl. deres lobbyister udenlandsk.
Hvis vi ser på de ændringer i pandemiaftalen og især i ændringerne i de internationale sundhedsbestemmelser, som WHO ønsker gennemført, så er det svært ikke at fortolke dem som, at Danmark derved kommer “under fremmed herredømme” ved at “løsrive nogen del af staten”, hvor den løsrevne del er pandemihåndtering og andre globale sundhedstrusler.
Spørgsmålet er videre, præcis hvem de mistænkte for landsforræderi i denne forbindelse er. Det er efter min mening som minimum de personer, der repræsenterer Danmark ved WHO-forhandlingerne. Det omfatter bl.a. sundhedsminister Sophie Løhde, men hun er jo nok blot en kransekagefigur i toppen af et stort bureaukratisk system med flere medskyldige.
Cover: Unsplash.com (Kinga Howard)
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.