Skizotypi: Diagnosen til systemkritikere

Har du hørt om ‘skizotypi’? Det er den oplagte diagnose for magthaverne at give til systemkritikere for at undgå og kvæle kritik med falsk omsorg.

Jeg har ikke hørt om nogle konkrete tilfælde endnu ud over tendenserne i visse fagkredse med at italesætte ‘vaccineskepsis’ som en form for psykisk sygdom. Dette indlæg er derfor ment som en advarsel.

Det er min vurdering, at ‘skizotypi’ er den oplagte psykiatriske diagnose at give til enhver, der tænker og ytrer kritiske tanker om samfundet. Læs bare her, hvad Psykiatrifonden skriver om denne psykiske sygdom.

“Når man har skizotypi, stiller man spørgsmålstegn ved mange ting og bruger meget tid på at kulegrave og endevende alting”, skriver Psykiatrifonden. Ja, den er jo helt oplagt til at misbruge til at sygeliggøre system- og magtkritik ud fra en dansk model, hvor man hellere udstøder folk ved at gøre dem syge fremfor det mere voldelige overgreb at sætte dem i fængsel. Problemet med fængsel er også, at folk kommer ud af fængslet igen, og magthaverne risikerer at skabe en martyr. Se bare, hvordan det gik med Jesus. Ham har de så skullet bøvle med lige siden.

“Man tænker også meget over ting, som andre bare tager for givet”, skriver Psykiatrifonden vider om ‘skizotypi’. Det kan jo så hurtigt bringes til at betyde, at hvis man ikke blindt stoler på de regeringsbetalte medier og autoriteter, så lider man af skizotypi og er dermed en stakkel, der ikke skal tages alvorligt.

“Man kan også have ideer, som andre synes er ejendommelige”, kan vi videre læse. Ja, enhver idé som er ny og anderledes vil andre jo i sagens natur opfatte som ejendommelige. Einstein, Bohr, Buddha, Kierkegaard, osv.

“Er mistroisk eller har paranoide ideer”, er også et tegn på skizotypi. Jamen, hvis man bliver udsat for organiseret bedrag og undertrykkelse, så er den type tanker og følelser jo blot et tegn på, at man er et sundt menneske i et usundt samfund.

“Skizotypi kommer som regel snigende. Og derfor kan det være svært at sige, hvornår lidelsen begynder”, står der videre. Ja, så kan man jo give folk diagnosen, så de bliver for besværlige for magthaverne.

Vi kan også læse: “Cirka 1-2 procent af befolkningen vil få skizotypi i løbet af livet. Sygdommen defineres lidt anderledes i USA, hvor tallet derfor er noget større.” Der kan vi se, at der på globalt plan allerede er store forskelle i de diagnostiske kriterier. Det kan derfor være, at man allerede i USA har våbengjort diagnosen i den psykologiske krigsførelse mod befolkningen.

Rationel, kritisk tænkning

Når det er sagt, så er der efter min vurdering forholdsvis mange i miljøet af “frihedskæmpere”, der lider af ikke blot skizotypi, men også decideret paranoid skizofreni. Det er derfor endnu mere oplagt at gøre brug af omvendt kausalitet og guilty-by-association-argumentation og påstå, at alle systemkritikere i en eller anden grad eller form er paranoide skizo-afvigere, der bør behandles med antipsykotisk medicin. Antipsykotisk medicin kan dermed fungere som Soma gør i Aldoux Husleys dystopiske fremtidsroman ‘Fagre Nye Verden’. Det er heldigvis ikke kommet dertil endnu, men vi skal være på vagt overfor tendensen.

Den sande kausalitet er, at reel skizotypi, paranoid skizofreni og/eller paranoid personlighedsforstyrrelse medfører, at man i højere grad tror på også tossede konspirationsteorier. Det bagvedliggende kernesymptom i de reelle forstyrrelser er mangel på rationel, kritisk tænkning. Det kan dermed misbruges, at interesse for “konspirationsteorier” kan opstå både som følge af mangel på rationel, kritisk tænkning og som følge af tilstedeværelse af denne kognitive kapacitet i et samfund, hvor flertallet har blind tiltro til magthaverne og ofte slet ikke opfatter dem som ‘magthavere’, men som ‘godgørere’.

Da paranoid skizofreni og lignende er reelle forstyrrelser, der faktisk forekommer, så bør enhver rationel systemkritikere på et eller andet tidspunkt i sin “karriere” spørge sit selv: Er min kritiske tænkning rationel eller tosset? Vi skal her huske, at tosserier også findes på den subkliniske del af skalaen, ligesom paranoia både findes som skizofreni og personlighedsforstyrrelse. Vi bør efter min mening som rationelle samfundskritikere tage klart afstand fra tossede konspirationsteorier og decideret paranoid tænkning. Det kræver selvfølgelig, at vi kan have en saglig udveksling af information, evidens og argumentation for og imod forskellige konspirationsteorier og forestillinger. Og at vi er i stand til at graduere sandhedsværdien af forskellige teorier og opfattelser. Hvis vi godtager alle teorier som lige gyldige, så ender alt netop med at blive ligegyldigt.

Cover: Unsplash.com (Will Myers)

Relateret: